Video : Tipsbladet
Skandinavien

Lindegaard er færdig med at jagte penge: Har skiftet klub for spilletid

Anders Lindegaard indrømmer, at han for første gang i et stykke tid jagter spilletid frem for penge.

43 kampe.

Det er alt, hvad Anders Lindegaard har fået siden starten af 2012/13-sæsonen. Dermed er det ikke just spilletid, der har præget hans tilværelse i engelsk fodbold, men derimod har han formentlig fået oparbejdet en god økonomi.

Nu er han skiftet til svenske Helsingborg, og her er pengene ikke længere de samme, men for den 35-årige målmand handler det nu også om at få spilletid frem for at tjene penge.

- Jeg kommer her for at spille fodbold. Jeg må være stor nok til at indrømme, at det er første gang i lang tid, hvor det primært handler om at spille fodbold. Når du er (udenfor Skandinavien, red.), er du der også for at tjene penge og for oplevelsen.

- Min familie ville gerne hjem, og jeg vil gerne spille fodbold. Det føltes godt, og jeg har truffet et valg, der ikke er baseret på økonomi, fortæller danskeren til fotbollskanalen.se.

Anders Lindegaard har senest været på kontrakt hos Burnley, men han har også tidligere spillet for Manchester United og Preston North End.