- Man kunne sandsynligvis have tilbudt mig en værre aftale, set fra mit synspunkt. Jeg elsker den her by, sponsorerne, fansene, livet her, men det her er under bæltestedet. Jeg bliver bare forbandet. Men Jimmy (Thelin, Elfsborgs manager, red.) er bange for stærke personligheder, sådan er det bare.
Kevin Stuhr Ellegaard var i sidste uge svært utilfreds med, at han ikke fik lov til at fortsætte i IF Elfsborg efter nytår. Han kritiserede blandt andet klubbens ledelse for at nøle med en kontraktforlængelse og, som det fremgår af citater herover, sin træner for at frygte stærke personligheder.
Læs også:Efter hård kritik: Kevin Stuhr-Ellegaard får "fri" til at reflektere
Siden gav Elfsborg ham "fri til at reflektere", således at Stuhr Ellegaard, der ellers var anfører i klubben, hverken træner eller spiller med holdet. Formand Sune Lundqvist forklarer det med danskerens udbrud.
- Helt generelt er det naturligvis en trist situation. Det er ikke en situation, nogen ønsker. Men man kan ikke give sine følelser frit løb på den måde. Det er skuffende for ham, og der forstår jeg ham fuldt ud - men jeg tror, han også forstår vores situation, siger Lundqvist ifølge Aftonbladet.
Læs også:Dansk keeper kritiserer Elfsborg-ledelse inden snarligt exit
Avisen spørger også formanden, om klubben ikke bare kan acceptere, at Kevin Stuhr Ellegaard følte og sagde, som han gjorde, og så komme videre. Til det svarer Lundqvist:
- Jo, men han har jo også sagt en masse ting, og de skal tænkes igennem. Det er fint at tage lidt luft ind og fundere.
36-årige Kevin Stuhr Ellegaard har været i Elfsborg i otte år, men står altså til at forlade klubben, når 2019 bliver til '20.
Læs også:Tidligere Randers-målmand nyder livet i Sverige: Vil spille, til jeg er 40
Læs også:Kevin Stuhr-Ellegaards konkurrent får forlænget kontrakten