Video : Tipsbladet
Skandinavien

Klub-boss afslører: Derfor fik eftertragtet dansker ikke sit millionskifte

Formanden for den svenske fodboldklub Malmö FF forklarer, hvorfor Anders "AC" Christiansen ikke fik lov at skifte til Al Nassr i oktober.

Tilbage i oktober modtog den svenske klub Malmö FF et bud på Anders "AC" Christiansen fra den saudistiske klub Al Nassr. 

Skiftet kunne ifølge rygterne have givet den danske midtbanespiller et par ekstra nuller på lønsedlen, men Malmö FF valgte at afvise budet.

Til den svenske avis Expressen fortæller klubbens formand, Anders Pålsson, hvorfor:

- Jeg tror, at alle forstod, at det ikke var så god en timing at sælge "AC", mens vi kæmpede om det svenske mesterskab.

Læs også:Endelig lidt spiller-ros til Jon Dahl: Hans skyld at jeg spillede godt

- Tidspunktet skal være korrekt, og selvfølgelig skal pengene og andre betingelser også være rigtige, før at det kan munde ud i en handel. Derefter vil vi gerne have, at det skal være det rigtige for spilleren, og naturligvis vil vi også have, at det skal være godt "AC" fremover.

I og med Al Nassr kom med tilbuddet i november, så var det grundlæggende timingen, der ikke var på plads.

- Ideelt set vil vi gerne have, at handlerne sker i transfervinduerne, så vi har en chance for at hente erstatninger. Selvom vi har en nødplan, ønsker vi, at salg sker på de rigtige tidspunkter.

- Og vi mente, at det ikke ville være klogt, hvis vores anfører og Allsvenskans måske bedste spiller skulle forlade os midt i efteråret, og det tror jeg "AC" også forstod, siger Anders Pålsson.

Læs også:Kasper Junker kan fejre jul som Europas målkonge

Som jeg forstod det, var Anders Christiansen i kontakt med jer i bestyrelsen og forklarede, at han ønskede at blive solgt. Hvordan oplevede du, at han tog det?

- "AC" er en professionel spiller og menneske, en smart og intelligent fyr, jeg tror, ​​han forstod beslutningen. Vi kan bare konstatere, at der var et tilbud, og på daværende tidspunkt var alle var enige om, at det ikke var den rigtige timing for os.

- Men vi får se, hvad der sker her i januar-vinduet. Jeg kan forestille mig, at det bliver relevant igen, vi får se, lyder den afsluttende bemærking om "AC's" fremtid.

Læs også:Bendtner håber på comeback: Jeg får stadig nogle tilbud

Læs også:Holdkammerat om saudisk interesse i Malmö-dansker: Han kan ikke erstattes

Læs også:Medie: Atalanta klar til at smide 40 millioner for tidligere Hobro-profil