Lars Lagerbäck havde egentlig kontrakt som norsk landstræner til og med VM-slutrunden om to år, men fodboldforbundet har skilt sig af med ham for at gøre plads til Ståle Solbakken. Det fortæller NFF selv i en pressemeddelelse.
Lagerbäck havde tidligere på året et stort og meget omtalt skænderi med Alexander Sørloth, men det er ifølge forbundet ikke forklaringe på afsked.
NFF forklarer det med, at det gerne ville planlægge længere frem end 2022, og at Lagerbäck under alle omstændigheder ville have stoppet til den tid. Samtidig er der en naturlig pause i landsholdskalenderen inden de næste kampe i marts, så det gav mening at spørge Ståle Solbakken, om han ville overtage holdet.
Læs også:BREAKING: Ståle Solbakken bliver landstræner for Norge
- Der hvor vi er nu, i overgangen mellem to kvalifikationer, ønsker vi at se det i et perspektiv på mindst fire år, i første omgang til og med EM i 2024. I det perspektiv var det naturligt at indlede samtaler med Ståle Solbakken, siger forbundpræsident Terje Svendsen.
Ifølge NFF havde forbundet en klausul i kontrakten med Lars Lagerbäck, der "regulerer rammerne for eventuel fratrædelse undervejs i aftaleperioden." Det er det, man har benyttet sig af.
Svendsen sender dog Lagerbäck af sted med lovord.
Læs også:Ny norsk landsholds-skandale: Spiller fik "corona-svar" via medierne
- NFF vil gerne takke Lars for det arbejde, han har gjort med vores bedste herrespillere. I løbet af hans tid har vi fået en helt ny generation af landsholdsspillere frem, som sammen med veteranerne lover godt for fremtiden, siger Terje Svendsen.
- Med Lars ved roret har vi bevæget os 40 pladser op på FIFA's verdensrangliste. Vi vandt vores gruppe i Nations League i 2018, og vi var godt på vej til at tage endnu et skridt op i efteråret, men vi lykkedes desværre ikke i playoff om at komme til næste års EM. Det er et landshold i god stand, Ståle nu overtager og skal videreudvikle.
Ståle Solbakken tiltræder med øjeblikkelig virkning.
Læs også:Smadrer seerrekord: Alle elsker det norske nødlandshold
Læs også:Rejste i rutefly til Danmark trods coronakarantæne: Uforsvarligt