- Dette er en sindssyg spændende mulighed for mig. Selvfølgelig håber jeg, det lykkedes, og det forventer jeg, at det gør.
Sådan siger danske Kasper Junker i en artikel bragt af norsk Eurosport, der har fanget danskeren i Bodø lufthavn søndag eftermiddag.
Læs også:Helt specielt transfer-luk: Kæmpe konflikter og gratis spillere
Den danske angriber er yderst eftertragtet efter at have spillet et fantastisk 2020 i den norske klub Bodø/Glimt sammen med landsmanden Philip Zinckernagel, der allerede er skiftet til Watford.
Nu er det så Junkers tur til at skifte til en større klub og få en større kontrakt. Tidligere på dagen skrev den norske avis VG, at Kayserispor fra den bedste tyrkiske række skulle have budt omkring 25 millioner norske kroner for danskeren. Og det lyder også på Junker som om, at han forventer det går igennem.
Læs også:Delaney-mål startede Dortmund-comeback
- Glimt har modtaget det, de har bedt om. Jeg har talt med Frode (Thomassen, daglig leder leder i klubben, red) om budet, og han beskriver det som et drømmebeløb. Så nu må jeg bare antage, at de får det til at ske, fortæller Junker til Eurosport.
- Dette er en fantastisk mulighed for mig økonomisk og sindssygt spændende chance for at tage. Jeg føler, at det er en "win-win" for begge parter, tilføjer han.
Kasper Junkers seneste sæson var helt ekstraordinær, hvor han scorede hele 27 mål i 25 kampe, hvilket gjorde ham til topscorer i den bedste, norske fodboldrække.
Læs også:Skov Olsen-assist ikke nok mod AC Milan
Læs også:Newcastle skuffede over rekordindkøbs klipning
Læs også:FCK, BIF og AGF: Tre nøgletransfers der dufter af guld