Bodø/Glimt er i denne sæson kommet rigtig godt fra start i Norge, hvor man følger kalenderåret. Med på holdet har de blandt andet danskerne Kasper Junker, Philip Zinckernagel og Sammy Skytte, og søndag blev det til en ny sejr for ham.
Det skete på hjemmebane mod Sarpsborg, hvor det blev til 2-1 for danskerklubben.
Junker har i løbet af de første kampe for klubben været farlig foran mål, men i dagens kamp var det i stedet en assist, der blev leveret fra angriberen, da Bodø/Glimt scorede til 1-0 efter 32 minutters spil.
I anden halvleg kom Sarpsborg tilbage i kampen, da Halvorson fik udlignet efter 54 minutter. Dog varede glæden ikke længe for dem, da Saltnes bare fire minutter senere gjorde det til 2-1 for B/G.
I kampen startede både Junker og Zinckernagel inde, mens Skytte kom på banen efter 68 minutter.
Sejren betyder, at Bodø/Glimt er på en delt førsteplads sammen med Molde, hvor Junker og Co. dog har en bedre målscore og derfor sætter de sig på den øverste position efter de fire kampe, som hidtil er spillet.
Næste opgave for dem er mod Odds.