Bodø/Glimt suser videre mod det norske mesterskab.
Søndag aften blev det til en 2-0-sejr til topholdet over Mjøndalen, og dagens mand i skysovs for Bodø/Glimt var Kasper Junker, der scorede begge mål - et i hver af de to halvlege.
Læs også:Radioværter overfuset til AGF-kamp: Han var truende og aggressiv
Alligevel var den tidligere AGF- og AC Horsens-angriber lettere rystet, da kampen var forbi. Han mener, at Mjøndalen-spillerne gik alt for voldsomt til stålet.
- Tre point er det vigtigste og heldigvis ingen skader. Hold da op, siger en tydeligt chokeret Kasper Junker til norske Eurosport og fortsætter:
Læs også:AaB-sportschef ikke nervøs: Vores læger gav grønt lys på Hiljemark
- Jeg synes simpelthen.... jeg kan jo ikke sige så meget, men nøj jeg synes, det er heldigt, vi ikke får skader i dag. Jeg er glad for sejren, men jeg er godt nok også lidt overrasket over, at der bliver tilladt så meget. Der er jo nogen, der bliver nødt til at tage noget op med det her. Jeg synes, det er vanvittigt.
Gæsterne ragede fem gule kort til sig undervejs i kampen, hvor der ikke blev uddelt røde kort. Danske Tonny Brochmann spillede de sidste 12 minutter for Mjøndalen, som er næstsidst i Eliteserien.
Læs også:En lille håndsrækning: Randers modtog under tre millioner fra staten
Læs også:David Nielsen om FCK-rygter: Det vender forkert inde i mig
Læs også:Optakt: AaB - Vejle Boldklub