Når Malmö FF søndag aften brager sammen med IFK Göteborg, bliver det også et gensyn med det mandskab, der tidligere på sæsonen slog danskerklubben i den svenske pokalfinale.
Ola Toivonen havde bragt Malmö planmæssigt i front i midten af første halvleg, men med få minutter tilbage af opgøret fik Patrik Karlsson Lagemyr udlignet, og i den forlængede spilletid sparkede Alexander Farnerud titlen til Göteborg.
Det bringer dårligere minder frem for Jon Dahl Tomasson, og derfor har den danske cheftræner heller ikke brugt tid på nederlaget inden søndagens kamp.
Læs også:Stort interview før Champions League: Brian Priskes europæiske plan
- Overhovedet ikke. Nu du tager det op, spillede vi den perfekte kamp indtil det øjeblik og kontrollerede fuldstændig. Jeg synes dog, at måden, vi rejste os på, var fantastisk (ved at vinde 3-0 over Göteborg, red.). Men jeg har ikke brugt meget tid på det. Det gør mig bare i dårligt humør at tænke tilbage på det lort, siger han til Fotbollskanalen.
Mens IFK Göteborg har problemer i Allsvenskan og ligger få point over nedrykningsstregen, styrer Jon Dahl og Malmö mod mesterskabet.
- Jeg synes, vi er i en god fase og har udviklet os. Vi skaber et nyt Malmö. Vi har fået et nyt system med spilprincipper, der fungerer. Det er fint, men det kunne stadig være endnu bedre. Vi er på en rigtig god rejse mod at skabe et nyt Malmö.
Læs også:Medie: Saudiarabisk klub byder stort millionbeløb på Malmö-dansker
- Jeg blev ansat til at vinde og udvikle holdet, og spillerne gør det fantastisk. Der er nogle forhindringer på vejen, men det skal der være. Det er helt normalt.
Opgøret løber af stablen klokken 17.30.
Læs også:Brix-Damborg om sin situation i Hobro: Det er helt ærligt dødssygt
Læs også:Avis: Malmö har afvist stort AC-bud
Læs også:Tobias Sana har været i kontakt med 'AC' før Malmö-brag