Jon Dahl Tomasson kan ikke klage over, at hans angreb ikke er blevet forstærket, siden klublegenden Markus Rosenberg gik på pension i vinter. Først Isaac Kiese Thelin og senest Ola Toivonen er begge vendt tilbage til Malmö FF.
Toivonen spillede også i klubben fra 2007-08, inden han tilbragte 12 år i udlandet. Første stop var PSV Eindhoven, hvor hans vej krydsede hans nye cheftræners.
Tomasson spillede i den periode i Feyenoord, og han husker udmærket sin nyerhvervelse fra dengang.
Læs også:Forstærkning til Jon Dahl: Jeg vender tilbage til Skandinaviens bedste klub
- Han er en rigtig god signing. Han har erfaring med at spille på et højt niveau i Europa, og han har gjort det godt for Sveriges landshold, siger Jon Dahl Tomasson til Dplay.
- Jeg kan huske, da jeg spillede i Holland for flere år siden. Han var altid svær at spille mod. Jeg tror, at alle hadede ham. Det kan jeg godt lide. Man skal bruge sådan nogle spillere på holdet. Det er rigtig vigtigt. Jeg ser frem til at møde ham.
Læs også:Malmö-dansker om dansk anfører: Han har vindermentalitet
Foruden PSV nåede 33-årige Ola Toivonen at optræde for Stade Rennais, Sunderland, Toulouse og senest Melbourne Victory i Australien.
Han kan allerede få sit comeback for Malmö FF på mandag. Allsvenskan begynder således igen i den forestående weekend, og MFF lægger ud med at møde oprykkerne Mjällby på hjemmebane.
Læs også:Dansk profil bliver anfører i Malmö FF
Læs også:Rieks glæder sig til Allsvenskan-start: Har været smertefuldt
Læs også:Malmö-chef om Jon Dahl-konflikt: Har journalister fundet på