Video : Tipsbladet
Skandinavien

Interessen for Junker vokser: Nyt bud overhaler Bodøs krav

Det kan godt ende med, at Kasper Junker skal vænne sig til et noget andet klima i den kommende tid.

I 2020 havde den danske angriber Kasper Junker sammen med landsmanden Philip Zinckernagel så godt gang i det hos norske Bodø/Glimt, at de ikke alene bankede mål ind på samlebånd - det blev også til et norsk mesterskab til klubben fra den nordlige side af polarcirklen.

Siden er Zinckernagel blevet solgt til engelske Watford, og det har da også set ud til, at Junker er godt på vej videre. Nu melder det norske medie VG, at der er bud fra tyrkisk fodbold for den danske angriber.

Læs også:Endnu en spiller utilfreds i Kasper Junkers klub

Det skulle være Kayserispor, som står klar med om 18 millioner kroner for den danske angriber. Hvis det skulle blive til en transfer til Tyrkiet, så vil Junker blive en del af nedrykningskampen, da den interesserede klub er placeret som nummer 17 med tre point over nedrykningsstregen.

Tidligere er Kasper Junker blevet sat i forbindelse med italienske Crotone, men deres bud på 10 millioner kroner skulle være blevet afvist, da den norske mesterklub ønsker mindst 15 millioner for deres målmaskine.

Læs også:Avis: Horsens kan tjene på tidligere anførers belgiske skifte

Den danske angriber havde forud for tiden i norsk fodbold svært ved at slå igennem i Superligaen, hvor han både spillede for Randers, AGF og AC Horsens. I Norge har han dog virket helt genfødt.

I liga-sammenhæng blev det da også til 27 mål i 25 kampe for danskeren, som dermed spillede en meget stor rolle i Bodø/Glimts mesterskab.

Læs også:Ekspert opfordrer norsk klub: Sælg Kasper Junker

Læs også:Transferplanen: Vejle sætter slutspurten ind i jagten på en angriber

Læs også:Kasper Junker raser mod sin klub: De løber fra aftalen