Den tidligere danske landstræner Åge Hareide måtte forlade jobbet uden prikken over i'et i form af en EM-slutrunde med Danmark i sommer, men han har ikke lagt på den lade side siden afskeden med DBU.
Nu ser det nemlig ud til, at han efter en periode med rygter om et nyt trænerjob i Rosenborg er klar til at blive præsenteret. Det melder både den norske TV-kanal og Trondheim-baserede Adresseavisen.
Læs også:Holse og Rosenborg ordnede bundproppen
Her bliver der peget på, at Hareide bliver præsenteret som ny cheftræner for den omtalte norske klub, men allerede for en uge siden udtalte han, at begge parter var meget interesserede i at få det til at lykkes.
Det ser det nu ud til at være efter at nogle praktiske ting er kommet på plads, som han overfor Adresseavisen havde udpeget, som det som stadig manglede at komme på plads.
Læs også:Hareide melder sig klar til nyt trænerjob: Kan blive chef for Carlo Holse
Senest har Åge Hareide gennemgået en operation i sit knæ, men det lader altså til, at det ikke er noget, som afholder den 66-årige træner for at kaste sig ind i gerningen som klubtræner igen.
Tidligere har han stået i spidsen for klubber som Brøndby og Malmö. Derudover har han været i Rosenborg tilbage i 2003, hvorefter han blev landstræner for Norge.
Læs også:Rosenborg fortsætter Hareide-flirt: Han er en fantastisk leder