At være på fodboldrejse er at leve.
Verden er fuld af spændende storbyer, der har det til fælles, at de huser et eller flere berømte fodboldhold eller -stadioner. Der er således god grund til at tage på langfart for at se fodbold – eller bare slå vejen forbi et stadion, når man nu alligevel er ude at rejse.
Men hvor skal man bo, spise, drikke og i det hele taget gøre af sig selv, når man er af sted? En fodboldkamp varer jo kun et par timer, så hvad skal tiden gå med på resten af turen? Fortvivl ej, for tipsbladet.dk bringer nu en guide til Europas store fodboldbyer.
Hver måned præsenterer tipsbladet.dk en ny spændende destination for fodboldelskere, så man kan blive klædt godt på til kommende ture.
Månedens fodboldby i juni 2013: Stockholm
Juni er lig med fodboldpause i de fleste lande, men ikke i Sverige. Så hvorfor ikke tage en tur hinsidan og se det smukke spil folde sig ud hos vort broderfolk? Niveauet er fint, sproget kan man næsten forstå og så er den svenske sommer en smuk en af slagsen – hvis vejret vel og mærke arter sig. Fodboldmæssigt byder Stockholm på flere stolte fodboldklubber, og med flere mesterskaber til en af byens klubber siden årtusindeskiftet, har der været noget at fejre – selvom fanklubberne hos både AIK, Djurgården og Hammarby altid vil have mere. Stockholm huser både den nye nationalarena samt flere svenske topklubber, så der er masser af fodbold at tage til.
Uden for stadionernes inciterende stemningshuler er der også masser at give sig til i den svenske hovedstad, der gerne udfordrer København i dansen om titlen som Skandinaviens hovedstad. Stockholm råder både over trendy byliv og smuk natur, og vil man føle sig hjemme samtidig med at man er ude at rejse, er dette et perfekt sted at tage til.
Interessante fodboldkampe, juni 2013
Juni måned byder både på landskamp, divisionskampe og et Stockholm-derby, når AIK og Brommapojkarna mødes sidst på måneden. Der er således nok at tage fat på i den svenske hovedstad i løbet af sommerens første måned.
1. juni: Allsvenskan: Brommapojkarna – Malmø FF, Grimsta Idrottsplats
10. juni: Superettan: Hammarby – Varbergs BoiS FC, Söderstadion
11. juni: VM-kvalifikation: Sverige – Færøerne, Friends Arena
19. juni: Allsvenskan: Brommapojkarna – Halmstad, Grimsta Idrottsplats
23. juni: Superettan: Hammarby – Ängelholm, Söderstadion
24. juni: Allsvenskan: AIK – Brommapojkarna, Friends Arena
30. juni: Allsvenskan: Djurgården – Östers, Stockholms stadion
Klubberne
Historisk set er det Malmö FF og IFK Göteborg, der gennem tiderne har været svensk fodbolds magtfaktorer, men Stockholm har også rigeligt at byde på i den sammenhæng. Traditionsklubberne AIK og Djurgården har markeret sig positivt med mesterskaber på denne side af årtusindeskiftet, og klubberne kan stadig blande sig i toppen – senest med en fjerdeplads til AIK sidste sæson. Andre klubber er dog også værd at holde øje med. Brommapojkarna er nye i Allsvenskan denne sæson og har kun været i landets bedste række tre gange. Hertil kommer forstadsklubben Syrianska FC, der reddede sig i sin første Allsvenskan-sæson sidste år. I Sveriges næstbedste række finder man Hammaby – den tidligere mesterklub, som er kendt under tilnavnet ‘Bajen’ og sit meget entusiastiske publikum, der blandt andre tæller kendisfans som Bjørn Borg, Staffan Olsson og Jan-Ove Waldner.
Stadionerne
Legendariske Råsunda Stadion, hvor der blev spillet VM i 1958 og EM i 1992, er desværre under nedrivning, men til gengæld er et par nye, flotte arenaer skudt op i løbet af de senere år. Stockholm råder således over to spritnye fodboldstadioner, som er et besøg værd. Mens man venter på Tele2 Arenas åbning spiller nogle klubber på andre baner, som emmer af tradition og gamle dage.
Friends Arena
Da Råsunda blev revet ned i 2012, var det for at gøre plads til det topmoderne Friends Arena, som blev indviet i efteråret med fire mål af Zlatan Ibrahimovic i en landskamp mod England. Nu er det Sveriges nye nationalstadion med plads til 50.000 tilskuere, der har kostet 300 millioner euro at bygge. Stadion ligger fem kilometer fra Stockholm og er let tilgængeligt med offentlig transport.
Der er daglige guidede ture, der varer omkring 45 minutter. Pris: 125 svenske kroner.
Tele2 Arena
Den kommende hjemmebane for Hammarby og Djurgården står klar i juli 2013, hvor den skal åbnes med en træningskamp mellem Hammarby og Paris Saint-Germain. Tele2 Arena får plads til 30.000 tilskuere. Kommer til at ligge tæt på Globen. Der er endnu ikke åbnet for guidede ture.
Söderstadion
Hammarbys hellige hjemmebane er ikke stor, men til gengæld traditionsrig. Ligger et stenkast fra den berømte arena Globen. Stadionet med plads til 15.000 tilskuere står til at blive forladt, når Tele2 Arena står klar i juli 2013.
Stockholms stadion
Stockholms olympiske stadion fra legene i 1912 emmer af traditioner. Djurgården har spillet sine hjemmekampe her i mere end 75 år, men forlader også spillepladsen til fordel for Tele2 Arena.
Transporten
Der er flere daglige flyafgange fra Kastrup Lufthavn til Stockholm, men der er også transportmuligheder med tog. I selve Stockholm er det let at komme rundt med både offentlige og private transportmidler. Samt på gå-ben.
Hotellet
Stockholm byder på masser af muligheder for overnatning, der varierer bredt i forhold til pris, beliggenhed, kvalitet og så videre. Story Hotel på Riddargatan er til at betale, hvis man ønsker at bo centralt og godt.
Restauranten
På Södermalms Torg finder mand restaurationen Blå Dörren, som trods sin beliggenhed i det hippe Södermalm er usnoppet, nede på jorden og hyggelig. Menukortet byder både på den svenske klassiker ‘pytt i panna’ samt solide bøffer – og så er der hjemmelavet snaps og svensk øl, hvis man er til den slags.
Baren
Hvis man vil drikke et par øl og se fodbold imens, skal man tage på Södermalm på Gröna Jägeren eller Söderkälleren. Carmen er også en Södermalm-klassiker med bilig øl og masser af folk. Södermalm er i det hele tager der, man går ud, hvis man gerne vil opleve et miljø a la Vesterbro med barer som Trädgården og Häktet.
Med vennerne
Trænger man til en fodboldpause og er i det musikalske hjørne, findes der klassiske spillesteder som Debaser Slussen, som ligger midt i byens beton-knudepunkt, men byder på rockmusik og øl. Har til huse på Karl Johans Torg.
Med kæresten
Skal det være fint (og lidt dyrt), er Hotel Stureplans en fornemt sted at tage sin bedre halvdel med. Det ligger på Östermalm, hvor byens unge velhavere hænger ud, hvilket er en oplevelse i sig selv. Cafeen Riche er også en klassiker.
Oplevelsen
Gå en tur på Djurgården, den kæmpestore park midt i byen, hvor alle museerne også ligger: Astrid Lindgren-museet, Vasa-museet med nordisk historie samt Tekniska Museet. Alt sammen gode steder, der giver et godt indblik i svensk kultur.
Klicheen
Er vejret godt, så tag op i TV-tårnet, hvor man kan finde byens bedste udsigt over Stockholm og Skärgården. Og så har de et lækkert udvalg af kager.
Advarslen
Det er en klassiker, men husk på at man udover på restaurationer og barer kun kan købe alkohol i System Bolaget. Andre kiosker og supermarkeder sælger ikke den slags.
Souveniren
Alle de store Stockholm-klubber har souvenir-butikker nær stadion, og det er da oplagt at investere i en Hammarby- eller Djurgården-trøje, som der næppe er mange danskere, der kan prale af at eje.
Citatet
”There is a very vibrant cultural scene in Stockholm. There are lots of places where there are concerts, and there are loads of museums and theaters.” – Björn Ulvaeus, musiker og tidligere ABBA-medlem.

Køb denne Superliga-stjerne, Brøndby!

Træner har undskyldt til dansk stjerneangriber

Manchester City vil lave monsterhandel i Newcastle

Superligaens hotteste: I min bedste version

Målfarligt talent skriver kontrakt med Brøndby

Laudrup: Det er ikke helt fair

Serginhos arvtager? – Været fantastisk for os

Thomas Frank åben for dette trænerjob

Afsløring: Sune Jensen stopper i FC Nordsjælland

Målbonanza i Nordnorge

PSG overvinder forskrækkelse mod Aston Villa

Sprudlende Barcelona ydmyger Dortmund

Succes i FCM-samarbejdsklub: ‘Lærte mig meget’

Scorer kæmpe kontrakt: ‘Selvfølgelig dejligt’

Vallys’ forvandling: En genistreg, eller?

Kontant Laudrup: Han har virkelig irriteret mig

Bekymrende melding om Jesper Lindstrøm

Nu taler han om Kasper Dolberg-transfer

14 har udløb i SL-klub: Så dropper jeg alkohol!

Tidl. Superliga-spiller får hug som TV-ekspert

Jan Mølby: Jeg er virkelig imponeret

Historisk dansker: Det var næsten en forbandelse

Kæmpe stikpille: Jeg har løftet trofæer

Storklub forsøgte at købe Superliga-stjerne

Modstander med kæmpe sviner af André Onana

Dansker er endelig klar efter skrækskade

NFL-superstjerne skylder dansker kæmpe tak

Kritiserer Højlund: ‘Han har en lidt lad attitude’

Av, av: FCM kan sætte negativ klubrekord

Paul Scholes opsøgt af rasende Man Utd-spiller

Brøndby tildeles ny pyro-bøde

Tidligere FCM-profil vender tilbage til Brentford

Eksperter sætter kombineret FCK- og BIF-opstilling

Wow! Sket for første gang i historien

Real Madrid slagtes – meldinger om intern uro

Mangler FCM lederskab? ‘Tanken har været der’

Laudrup: Enden af en æra

PSG og Aston Villa i CL-målfest

– For at være ærlig er jeg lidt målløs

Champions League-chok: Arsenal smadrer Real Madrid

Inter kupper Bayern München med sent sejrsmål

‘Det er afgørende for Brøndby, at han er god’

Cristiano Ronaldo i sorg: ‘Tak for alt’

Noget helt særligt – supertalent imponerer i AGF

Uskarpe FCM-esser i fokus: Bliver så sort-hvidt

FCK’s karantæne-gyser ventes afgjort til maj

Michael Laudrup slår fast: Det må man aldrig!

Dansk klub stolt – 17-årig prøvetræner i udlandet

Kommende FCK’er tjekker ind på mytisk gymnasium

Politichef med klar opfordring inden derby

Vandt alt med Barca – nu arbejder han i Intersport

Helt vildt: Tidl. Superliga-spiller på alles læber

Mangeårig Superliga-profil til prøvetræning på TV2

Denne offensivstjerne bør være på FCK’s liste

Manchester City lurer på brandvarm PL-stjerne