Hammarby kæmpede i sidste sæson med om det svenske mesterskab, men danskerklubben er kommet anderledes skidt fra start i indeværende Allsvenskan-sæson.
Inden mandagens møde med Örebro var man således helt nede på 11. pladsen.
Læs også:Malmö-spiller om Jon Dahl: Forbandet rart med en træner som ham
Men det blev der ændret på, da Hammarby, der havde både David Ousted, Mads Fenger og Jeppe Andersen i staropstillingen, mødte den tidligere FC Nordsjælland-spiller Andreas Skovgaard og sejrede sikkert.
Andersen stod først for oplægget til Gustav Ludwigsons scoring midt i første halvleg, inden Fenger udbyggede føringen kort efter pausen.
Læs også:Jon Dahl jubler over pasningsstærk forsvarsspiller: Udviklet sig enormt
Sejren blev cementeret ved Abdul Khalili i det 73. minut, og der blev ikke ændret yderligere på resultatet inden slutfløjt. 3-0 lød slutcifrene således på.
Hammarby overhaler derfor IFK Göteborg og Örebro og rykker op på niendepladsen. Skovgaard og Örebro indtager pladsen under.
Der blev desuden spillet yderligere to Allsvenskan-kampe mandag aften. Her sluttede det 2-2 mellem Mjällby og Kalmar, mens Östersunds og Helsingborgs med Anders Lindegaard i målet spillede 0-0.
Læs også:Rasmus Lauritsen og Norrköping får point efter sene kasser
Læs også:Søren Rieks kom på tavlen i sen Malmö-sejr
Læs også:FCK-emne kan blive solgt: Vi har drøftelser med andre klubber