Frederik Holst kom til IF Elfsborg i 2018, men nu er samarbejdet altså slut efter gensidig aftale.
🇩🇰Frederik Holst lämnar IF Elfsborg - stort tack för allt 💛🖤
💬"Det är inte lätt att ta det här beslutet överhuvudtaget, men det bygger på privata skäl och jag är tacksam över att klubben förstår min situation".
Läs mer på https://t.co/dK5ypS2wB3
____#vitillsammans #elfsborg pic.twitter.com/FsJy1VYz6K— IF Elfsborg (@IFElfsborg1904) January 31, 2022
Beslutningen blev truffet, da Frederik Holst gerne vil hjem til Danmark, fortæller klubbens manager, Stefan Andreasson, til klubbens hjemmeside:
- Vi ville gerne have set Frederik hos os i flere år, men vi har lyttet til Frederiks ønske om at vende hjem til Danmark af personlige årsager og tage et nyt skridt i sin karriere. Derfor har vi i dag lavet en aftale, så Frederik kan forlade os med det samme.
Den 27-årige danske nåede at spille 92 kampe for IF Elfsborg, inden aftalen blev ophævet:
- Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for fire gode år. Det startede i 2018, hvor det ikke gik så godt, det var ikke som nu, hvor vi er med i toppen. Det har været en rutsjebanetur fra start, men de sidste to år, både personligt og med holdet, har været fuldstændig fantastiske og sjove. Vi er vokset som hold og jeg er vokset som spiller, siger Holst til klubbens hjemmeside.
Frederik Holst har en fortid hos Brøndby IF og senest Sparta Rotterdam.