Video : Tipsbladet
Skandinavien

Efter succesfuld omskoling: Frederik Holst får ny aftale i Sverige

Den tidligere Brøndby-spiller forlænger med Elfsborg.

Frederik Holst har tilbragt godt to år i Elfsborg, og han forlader næppe klubben lige foreløbig.

Den tidligere Brøndby-spiller har således forlænget sin kontrakt, så han og Elfsborg nu har papir på hinanden frem til udgangen af 2023. Tiden i Sverige har budt på masser af spilletid for Holst, og forlængelsen falder på et naturligt sted, lyder det fra den svenske klub.

Læs også:Kasper Junker kan fejre jul som Europas målkonge

- Frederik står for det, vi gerne vil have. Han tager imod udfordringer med gåpåmod, og han har en ambition om at udvikle sig. Han skiftede position i løbet af året og har gjort det rigtig godt, siger Jimmy Thelin, der er cheftræner i Elfsborg, til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- I vore snakke har han virkelig vist, at han deler de ambitioner, vi har, og vi er glade for, at vi er nået til enighed om en ny kontrakt.

Læs også:Tidligere landsholdsspiller siger stop: En stor fornøjelse at være med

Frederik Holst spillede i sidste sæson højre back for Elfsborg, men i den netop færdigspillede sæson har han huseret på den centrale midtbane..

Den tidligere Brøndby-spiller står noteret for 66 ligakampe for Elfsborg. 

Læs også:Igen i år: Dansker bliver årets spiller i Sverige

Læs også:Danske målmaskiner ligger højt på europæisk topscorerliste

Læs også:Danske spillere og træner hædres: Nomineret til store priser i Sverige