Nogle spillere brager igennem, ser sig ikke tilbage og bliver store Superliga-profiler på kort tid. Så er der nogle, der skal bruge lidt tid på at nå til at blive faste Superliga-spillere. Og så er der spillere, der får nogle chancer i Superligaen, men siden må i 1. division eller udlandet for at få et gennembrud.
Den sidste del hører 22-årige Frederik Heiselberg til.
Angriberen er for ganske nyligt blevet solgt fra FC Midtjylland til Aalesunds FK fra den næstbedste norske række, og til Tipsbladet åbner han op om skiftet til Norge samt en sidste tid i FC Midtjylland, som ærgrer ham.
– Siden min udlejning til Horsens og den skade, jeg fik, har jeg vidst, at jeg ikke skulle være i Midtjylland. Nu skulle jeg bare ud, hvor folk tror på mig, og så er tavlen hvisket ren. Den skal have fuld hammer herfra, siger Frederik Heiselberg til Tipsbladet.
Den historie folder den tidligere FC Midtjylland-spiller ud senere. Frederik Heiselberg kan se tilbage på et år lige til skraldespanden. Han spillede i efteråret 2023 i AC Horsens og skulle have fortsat sin udvikling i klubben i løbet af foråret 2024, men Heiselberg brækkede en knogle i foden og måtte tage retur til FC Midtjylland for at genoptræne. Et gok i nøden.
Heiselbergs nedtur fortsatte i efteråret 2024, hvor han også havde problemer med en muskelskade i baglåret. Og derfor var efterårets eneste minutter de 19, han fik i en Future Cup-kamp mod Esbjerg fB i november.

Ikke overraskende har Heiselberg haft brug for den luftforandring, han nu har fået.
– Det var ikke, fordi valgmulighederne hang på træerne, når man kommer fra så lang en skadespause og uden spilletid, som jeg gjorde, så det er også grunden til, at det tog nogle måneder at komme ud. Jeg skulle se, hvad jeg kunne finde, og hvad der gav mening. Da Aalesund kom, var jeg ikke i tvivl om, at det er det rigtige lige nu. Det, de kommer med, er lige det, jeg har brug for, siger Frederik Heiselberg.
Angriberen havde muligheder i 1. division, men valgte i sidste ende at tage ud.
– Det ene tilbud var interessant, fordi det var tæt på, hvor jeg kommer fra. Men førsteprioriteten har hele tiden været, at jeg skulle ud.
– Det har været mit ønske at komme ud og hviske tavlen ren, og med de historier, man har set med danskere i Norge og Sverige, der har stor succes, har det 100 procent været mit ønske.
Et underligt forløb i HamKam
Frederik Heiselberg lignede på et tidspunkt en mand, der skulle et smut til HamKam for at blive trænet af danske Jakob Michelsen.
Den norske klub havde Frederik Heiselberg på besøg, hvor han spillede med i en testkamp i januar, men da Tipsbladet efter testkampen talte med Jakob Michelsen om Frederik Heiselberg, gjorde træneren det klart, at angriberen ikke havde spillet med i testkampen med henblik på en kontrakt.

– Som udgangspunkt var det ikke med henblik på en kontrakt. Det var en situation, hvor vi ser hinanden an. Men vi må se, hvad der sker. Sådan er det altid i fodbold. Vi havde et behov for at se Frederik an, fordi det nytter ikke at se noget video, der ligger halvandet år tilbage, og han havde behov for at spille kampe på grund af hans skade. Det var bare oplagt for begge parter, sagde Jakob Michelsen i denne artikel.
Angriberen har en anden udlægning af sagen.
– Jeg var faktisk lidt forvirret over den situation. Mig og min agent havde snakket med HamKam, og de lød rigtigt interesseret. De havde ikke set mig spillet længe, så min agent ringede dagen før og spurgte, om jeg kunne spille en kamp for dem. Selvfølgelig kunne jeg det. Jeg tænkte, det bare var det sidste, der manglende. Så spillede jeg den kamp og synes, det var okay, og så kunne jeg se bagefter, at han (Jakob Michelsen) ikke var helt enig.
– Det lød lidt hårdt på den måde, han fik sagt det på, men i sidste ende gør det mig ikke det store. Han sagde, han hjalp mig, og det gjorde han i princippet, fordi han gav mig den kamp, så der var nogle klubber, der så, at jeg var klar og kunne spille fodbold. Så på den måde var det fint for mig. Så må jeg gøre, så han ender med at fortryde, siger Heiselberg.
Savnede flere minutter i FC Midtjylland
Det var i foråret 2023, at Frederik Heiselberg fik sine chancer på førsteholdet i FC Midtjylland. 12 kampe blev det til – to i Europa og 10 i Superligaen, og angriberen nåede at score et enkelt mål.
Men siden har Frederik Heiselberg ikke spillet et eneste minut for den klub, han har spillet en del af sin ungdomsfodbold for.
“
Der er ingen tvivl om, at jeg ikke er der, hvor jeg gerne ville have været lige nu. Selvfølgelig bruger jeg det som brændstof og skal bruge det næste år på at vise, at jeg ikke er der, hvor jeg skal være.
Frederik Heiselberg
Så hvad er det for en fornemmelse, Heiselberg forlader FCM med?
– Det er et godt spørgsmål. De har givet mig meget gennem min tid, men jeg synes, at den sidste periode var ærgerlig, lad os sige det sådan. Så kan de sige, de har hjulpet mig, og det har de måske også. Det kan vi ikke tage fra dem på nogle punkter, men jeg ville gerne have haft mere ud af det, end jeg har fået. Det synes jeg er ærgerligt, siger Frederik Heiselberg.
Du tænker på, at du skulle have haft mere spilletid?
– Ja, det tænker jeg. Da jeg brød igennem, så det lovende ud, men så røg man ud igen, og så var der ikke noget at ændre. Der var en holdning til, at det var sådan, det var, og det kunne jeg ikke ændre.
Savnede du flere chancer?
– Det ved jeg ikke, hvis du spørger dem, siger de, jeg fik nok. Det kan jeg ikke argumentere for eller imod. Jeg er bare glad for at få hvisket tavlen ren.
Men et eller andet sted så er FC Midtjylland vel også et andet sted nu, og man skal være de bedste af de bedste i akademiet for at få flere chancer?
– Ja ja. Det er ikke, fordi jeg synes, jeg skulle spille nu. Det er ikke det, jeg siger. Men det er mere i den sæson, hvor jeg spillede og røg ud. Nok om det. Det er fortid.

Mads Nybo Lauritsen har i et interview med Herning Folkeblad tidligere opfordret andre talenter til at søge væk og finde mindre klubber, hvor der er større chancer for at spille i seniortruppen. Hvad tænker du om det?
– Nu er spillerbudgettet blevet så højt, at det er svært. Når de investerer 30-40 millioner i spillere efterhånden, så skal man virkelig ramme den godt som akademispiller for at få chancen. Der er få chancer. Er du ikke er banens bedste, ryger du ud igen.
Ambitionen er klar
Nu er tavlen i den grad blevet hvisket ren for Frederik Heiselberg, og angriberen har fokus på at få det bedste ud af det i Aalesund, der om tre ugers tid indleder sæsonen i den næstbedste norske række.
– Aalesund er jo en rigtig stor klub, det var jeg lidt overrasket over. Jeg var overrasket over, hvor lækkert det egentlig er. I forhold til noget af det, jeg ellers har været i. Det virker som gode folk hele vejen rundt, både stab og spillere. Jeg glæder mig.
– Min helt klare ambition er at holde mig skadesfri, spille en masse fodbold, score en masse mål og se, hvad det bringer derfra. Det er i hvert fald planen, siger Frederik Heiselberg.
Den 22-årige dansker har allerede oplevet en del i sin karriere med skader og lejeaftaler. Det er alt sammen noget, han tager med sig i sin videre færd.
– Der er ingen tvivl om, at jeg ikke er der, hvor jeg gerne ville have været lige nu. Selvfølgelig bruger jeg det som brændstof og skal bruge det næste år på at vise, at jeg ikke er der, hvor jeg skal være. Nu skal den have fuld gas i Aalesund. Det virker som et virkelig godt sted at være, og jeg glæder mig til at være en del af det. Jeg kender to af danskerne i forvejen, så det kan ikke blive meget bedre.
Foruden Frederik Heiselberg er danskerne Janus Seehusen, Mathias Kristensen, Paul Ngongo og Alexander Ammitzbøll også i klubben. Sidstnævnte er langtidsskadet.

Her er fem nye spillere til landsholdet

AaB – FC Midtjylland

Silkeborg IF – Lyngby Boldklub

Vild afslutning: Danskere sikrer sejr i MLS

Transferskandale i Superligaen: Tager for lang tid

Målrigt bundbrag i Normandiet

– Brøndby-gensyn bliver sindssygt fedt

Wesley Sneijder hylder tidligere Superliga-spiller

Dybt forundret: ‘En sindssyg beslutning’

Udlejet FCK-spiller har gang i fantastisk sæson

‘Den sidste periode i FC Midtjylland var ærgerlig’

Dybt berørt af dødsfald – Barcelona-kamp aflyst

Planter Thomas Frank og co. i midterdynet

Dropper DBU Parken? Åbner for ny arena på 50.000

Kommer med stort hint om Nørgaards fremtid

Frank Lampard ellevild med dansker

Derfor stråler han nu i Brøndby

Liverpool tager sejr trods chokscoring

Fantastisk bedrift – ikke sket i 10 år

Schmeichel var til prøvetræning i kæmpeklub

På vej væk? Kræver kæmpe lønstigning i Man Utd

Vild situation: ‘Det lyder fuldstændigt åndssvagt’

Peter Schmeichel: ‘En pisse dygtig spiller’

Kære klubber: Det er så hamrende useriøst!

Perfekt debut for David Nielsen

Rusland-retur i CL og EM i spil: Der er interesse

Godt nyt for Neestrup inden Sønderjyske-kamp

Irriteret David Nielsen: ‘Fuldstændigt utopi’

Afsløring: Vejle Boldklub i dialog med mexicanere

David Nielsen med opsigtsvækkende beslutning

Matt O’Riley roses til skyerne

DBU afsætter 1,7 milliarder til kæmpe projekt

Sibusiso Zuma: Køb denne angriber, FCK

Stolt efter nedrykning: Vi fik et taber-gen

Derfor mangler AGF 3000 pladser: På vores kappe

Louka Prip fri på markedet: ‘Åben for det meste’

I ekstase over Bo Henriksen: ‘En sensation’

Afslører: Sådan var forhandlingerne med CV

Birk kaldt ind på kontoret: Nu testes ny spiller

Rennes kan udnytte parisisk fokus på Liverpool

Sender advarsel til Jesper Lindstrøm

Bo Henriksen og co.’s himmelflugt fortsætter

Marcondes’ skæbne uvis: Snart falder afgørelsen

Mistede dansk mega-talent: Nu reagerer Arteta

‘Han har pakken til at være med på landsholdet’

Stortalenter sender FC Nordsjælland tæt på top 6

Superliga-jagt lider nyt knæk

Stortalent imponerer for øjnene af Brian Riemer

Uventet hjælp fra FCM’er

‘Thomas Frank bliver bedre og bedre’

Her er Superligaens mest værdifulde spiller

Sådan gik det, da FC Nordsjælland slog VB

Randers FC – Brøndby IF

Vanvittige summer – storklub betalte 5 milliarder

FC København – Sønderjyske