Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansker vraget i Sverige: Har haft en ærlig snak med træneren

Jakob Haugaard blev bænket i AIK i 2020, men har haft en "god og ærlig snak" med sin træner op til den kommende sæson.

Det var meningen, at Jakob Haugaard skulle være en central skikkelse for AIK i 2020-sæsonen, men det udviklede sig i en gale retning. Nu håber han på et bedre 2021.

Den tidligere FC Midtjylland-keeper begyndte ellers som fast mand i AIK, men efter 18 runder mistede han sin plads. Den nye træner, Bartosz Grzelak, satsede i stedet på Budimir Janosevic, og Haugaard tilbragte resten af sæsonen på bænken.

Læs også:Dansker bænket i AIK: Jeg skal ikke være reserve næste år

Det passede ikke danskeren, der i oktober slog fast, at han ikke havde lyst til at blive i klubben i 2021, hvis han skulle sidde på bænken.

- Nej, ikke som reserve. Absolut ikke. Men jeg ved jo ikke, hvad der sker. Jeg ved knap nok, hvad jeg skal i morgen, så planerne næste år må jeg vente lidt med. Det er ikke noget, jeg kommer til at stresse mig frem til en beslutning om. Jeg tager det, som det kommer, sagde han.

Nu er AIK i gang med træningen forud for 2021-sæsonen, og Haugaard fortæller, at han har talt med sin cheftræner.

Læs også:Dansk målmand bænket i Sverige: Selvfølgelig ikke en god situation

- Jeg har haft en snak med Bartosz, som var god, og alle spillere kommer til at have individuelle samtaler med ham igen fremover. Det var en god og ærlig snak, siger målmanden til Fotbollskanalen.

Han tilføjer, at han har fået at vide, at han har en chance for spilletid, hvis han leverer varen.

28-årige Jakob Haugaard, der har en fortid i Stoke City og Wigan Athletic, har kontrakt med AIK til udgangen af 2022.

Læs også:Dansk keeper i kriseramte AIK: Jeg kan gøre det bedre

Læs også:Dansk keeper får ny træner i AIK

Læs også:Officielt: Haugaard skifter til AIK