Dansker med eventyrlig start i udlandet

Det er ikke altid nemt som ung at forlade trygge rammer i Danmark, men danske Frederik Christensen har ikke skullet akklimatisere sig efter sit udlandsskifte.



Frederik Christensen skiftede i vinter tilværelsen i FC Fredericia ud med fodbold i Allsvenskan hos IF Brommapojkarna.

Det har vist sig at været et rigtig godt valg.

Venstrebacken, der spiller som wing back i Brommapojkarnas system, har indledt opholdet som lyn og torden og er startet samtlige kampe i både pokalturneringen og ligaen. I seneste spillerunde kom han også på måltavlen i sejren på 2-0 over Halmstads BK.

Med andre ord kører det for 21-årige Frederik Christensen, der er ellevild over skiftet til IF Brommapojkarna, der opfylder alle danskerens behov både på og udenfor banen.

Det fortæller han til Tipsbladet.

– Klubben har været fantastisk hjælpsom med alt det praktiske, og det har været let at falde til ikke bare på holdet, men også i klubben, som jeg vil betegne som en rigtig familieklub. Der er så mange mennesker i og omkring klubben, men det virker bare til, at alle her har et virkelig stærkt fællesskab.

– Gutterne og staben omkring førsteholdet er super seriøse og utroligt åbne og imødekommende. Der bliver arbejdet rigtig hårdt, og der bliver også stillet store krav, men det er ikke sådan, at der ikke er plads til fis og ballade. Så det er fedt.

Frederik Christensen har indledt opholdet med at bo i en hotellejlighed tæt på Alexander Jensen, som han har spillet sammen med i FC Fredericia. Siden er flere danskere kommet til, så det er efterhånden blevet til en mindre danskerkoloni i klubben beliggende i Stockholm-forstaden Bromma.

– Alexander har været en god støtte for mig de første måneder, men der er jo også kommet flere til siden. Så nu føler jeg mig som den, der skal komme med gode råd og vejledning, og det er jo meget sjovt. Heldigvis kender jeg Adam (Jakobsen, red.) rigtig godt fra Fredericia, og Kaare (Barslund, red.) er samme årgang og landsholdskammerater med min bror (Gustav Christensen, red.), så ham følte jeg nærmest, jeg kendte på forhånd.

245346

Frederik Christensen i aktion for IF Brommapojkarna i den svenske pokalturnering mod Halmstads BK. Foto: Alamy

Fællesskabet i Brommapojkarna har været med til at gøre Frederik Christensens første udlandsskifte meget nemmere. Men han skylder også sin tidligere klub FC Fredericia en stor tak for at gøre ham klar til at forlade de trygge rammer i Danmark.

– Jeg nød tiden i Fredericia, hvor jeg fik masser af tillid fra trænerne og blev gjort klar til at tage skridtet til Allsvenskan. For mig var det det helt rigtige at vælge spilletid i 1 .divison frem for at være skiftet til en anden Superliga-klub, hvor jeg måske ville have fået sporadiske indhop. Jeg tænker, det også kan være vejen frem for andre.

Lige nu er det vejen frem for Frederik Christensen, der har lagt godt fra land personligt, men også som hold har Brommapojkarna fået en flyvende start. Klubben er placeret på tredjepladsen og har torsdag aften muligheden for at hente nye tre point mod IK Sirius.

Det er naturligvis venstrebackens fokus lige nu, men derfor er ambitionerne på egne vegne stadig store.

– Til nogle kampe er der helt op mod 30.000 tilskuere, så det er vildt fedt og noget andet, end jeg er vant til. Niveauet er også højere, så alt det her er 100 procent med til at udvikle mig som spiller. Og jeg er helt sikker på, at det også gør mig mere klar på at tage det næste skridt, når jeg engang skal det, afslutter Frederik Christensen.

Foruden scoringen i seneste spillerunde står Frederik Christensen, 21 år, noteret for en enkelt assist i sin ligadebut mod GAIS, der endte i en sejr på 4-0. Han er iøvrigt storebror til Gustav Christensen, der rykkede fra FC Midtjylland til Hertha Berlin sidste sommer, og Carl Christensen, der nærmer sig førsteholdet i Viborg FF.





Udlejet FCM-angriber storspiller



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Udlejet FCM-angriber storspiller

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’



Det bobler med mål i Champagne-land

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub



– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø