Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansker har succes i Norge: Jeg vil da råde flere til at tage hertil

Philip Zinckernagel vil opfordre flere spillere at tage til Norge, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig.

Bodø/Glimt har fået en flyvende start på sæsonen i Norge, hvor de hidtil har vundet seks ud af seks kampe, og det skyldes ikke mindst den danske duo Philip Zinckernagel og Kasper Junker i angrebet. Efter blandet succes i Danmark har de to danskere fundet formen i norsk fodbold.

Og i et interview med Ekstra Bladet anbefaler Philip Zinckernagel også andre danske spillere at tage til Norge.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 31. spillerunde

For Philip Zinckernagels vedkommende kom skiftet til Bodø/Glimt efter en periode med lidt spilletid i SønderjyskE, og derfor pakkede han taskerne og tog nordpå i 2018 – noget, han også vil opfordre andre til at gøre.

- Jeg vil da råde flere til at tage til Norge. Det er slet ikke, som danskerne har så mange fordomme om. Det er ikke bare en masse lange bolde, der bliver sendt af sted. Der er masser af mulighed for udvikling, siger Philip Zinckernagel til Ekstra Bladet.

I denne sæson har Philip Zinckernagel spillet alle seks kampe med fire mål og seks oplæg til følge. Kasper Junker, der tidligere har spillet i Randers FC, AGF og AC Horsens, er topscorer med otte mål på seks kampe og scorede søndag aften hattrick.

Bodø/Glimt har også danske Sammy Skytte i truppen, og han har scoret to mål i denne sæson som indskifter.   

Læs også:Video: Se Frederik Holst blive matchvinder mod svensk storklub

Læs også:Brentford tager afsked med tre danskere

Læs også:Randers vil købe lejesvend – men har svært ved at få fat i portugisere