Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansk U21-landsholdsspiller roses efter debutsæson i Norge

Den tidligere FC København-spiller roses af Eurosport for sin første sæson i det norske.

Den danske U21-landsholdsspiller Carlo Holse forlod i januar FC København og Superligaen til fordel for en tilværelsen i Rosenborg BK og Elitserien.

Og her har han fundet sig godt til rette i løbet af det forgangne år.

Læs også:Efter ti års pause: Kontroversiel træner gør comeback i Ligue 1

Selvom han startede sæsonen som reserve, etablerede han sig i løbet af sæsonen som fast mand i Rosenborg, hvor den tidligere danske landstræner Åge Hareide er cheftræner, og på 34 kampe noterede Carlo Holse sig for seks mål og syv oplæg.

I Norge roser Eurosport den 21-årige dansker for sin debutsæson og kårer ham til den 45. bedste spiller i den norske liga.

- Danskeren brugte lidt tid på at spille sig ind i startopstillingen, men efter at Hareide tog over, har Holse været fast inventar. Vidunderlig intensitet i hans spil. Bevæger benene hurtigt under pres og har også en meget god dødboldfod, skriver Eurosport om placeringen.

Mens Carlo Holses havde en udmærket individuel debutsæson i det norske, var sæsonen en skuffelse for Rosenborg. De sluttede som nummer fire i rækken - hele 29 point efter mestrene fra Bodø/Glimt.

Læs også:Premier League-dansker skadet: Ude de næste uger

Læs også:Medie: Malmö kræver rekordbeløb for tidligere Superliga-profil

Læs også:AGF er over Brøndby: Her er Tipsbladets Superliga-powerranking