En solstrålehistorie midt i en kæmpe fiasko.
Jacob Trenskow spiller sit livs fodbold i øjeblikket, og alt, hvad han selv har rørt ved i 2024, lykkes han med. Det vidner seks mål og fire assister i ti kampe inklusive pokalopgør alt om.
Der er bare ét problem. Det sker midt i en dundrende fiasko.
For hans mandskab, Kalmar FF, er kommet skandaløst fra land i den nye Allsvenskan-sæson og skraber bunden med fem nederlag i seks kampe.
– Det er lidt svært at være glad, for jeg kan ikke helt glæde mig på samme måde, som hvis vi havde fået pointene, men for mig selv er det dejligt at hjælpe holdet, siger Jacob Trenskow og tilføjer:
– Når jeg laver mål og assister, giver det selvtillid og gåpåmod, og vi har så meget kvalitet på holdet, at det nok skal vende på et tidspunkt, lyder det fra offensivspilleren, som mandag igen scorede – for anden kamp i træk – da Kalmar FF tabte med 2-3 til Mjällby.
Den 23-årige dansker var manden bag 2-1-føringen, men som i alle de andre kampe bortset fra en enkelt endte det i nederlag.
– Det er mega svært at sætte ord på, hvordan jeg har det i omklædningsrummet efter kampene, for det er med blandede følelser. Jeg er jo glad for den personlige succes med mål og assister, men vi er jo et hold, så jeg er stadig sur og irriteret efter kampene, og det er hårdt lige nu, pointerer Jacob Trenskow.
Som altså virkelig har fået sat sit aftryk på den bedste svenske række. Senest med to assister i Kalmars tiltrængte 5-2-sejr over Halmstad lørdag.
Alt dét, den tidligere AGF- og Horsens-spiller aldrig fik gjort i Danmark tidligere i karrieren.
Det var først på Færøerne og derefter i NordicBet Ligaen, at Jacob Trenskow viste sig frem, uden at han var en kæmpe profil, men i sommer lykkedes det så at få ham til det højeste niveau i Sverige, og det har Kalmar FF på ingen måde fortrudt.
For efter en kort tilvænningsperiode er Jacob Trenskow nu en kæmpe profil i klubben.
– Jeg skal være ærlig at sige, at da jeg skiftede fra Køge, troede jeg, at der måske ville gå et halvt år, før jeg spillede regelmæssigt, men meget hurtigt kom jeg ind på holdet. Jeg skulle kun bruge to måneder, så jeg føler, at jeg har taget endnu et skridt, forklarer Jacob Trenskow, der godt selv er klar over, at han er en smule sen på den i forhold til at folde sig ud på højeste niveau:
– Jeg er lidt en late bloomer, det er svært at svare på, hvorfor det er nu, at jeg viser mit potentiale, men det kommer vel af at spille kampe hele tiden og vænne sig til tempoet, men hvorfor det ellers er sådan, det er godt spørgsmål.
– Jeg har altid troet på mig selv og mine kvaliteter. Når man kommer fra 1. division og til Allsvenskan, så skal man lige ind i tempoet, men jeg har aldrig tvivlet på mig selv og vidst, at jeg kan være med på det her niveau.
Jacob Trenskow har i takt med sin afgørende betydning også mærket øget tillid fra træner Henrik Jensen og andre med store stemmer på holdet.
– Jeg har haft samtaler med vores anfører om, at når vi er lidt presset, har jeg noget x-faktor. I de situationer kan jeg gøre noget og bryde modstanderen ned. Der er mere tillid til mig, og jeg bliver ikke lige skiftet ud, bemærker Trenskow, som har spillet samtlige minutter i den nye sæson:
– Sidste år scorede jeg kun i Europa i Conference League, men siden vi er kommet tilbage, er målene væltet ind – også i træningskampene. Jeg forstår spillestilen og snakker meget med Henrik og assistenterne, siger han og forklarer også succesen med en ny position på banen:
– I Køge var jeg højre kant og langt ude, men nu ligger jeg som indadgående 10'er, og lige meget hvad vil der kommer en chance, hvor jeg skal være skarp. Det har også noget at gøre med spilletid og spillestil. Når den først sidder i skabet, så spiller jeg mere på instinkt.
Dét kan han ikke gøre på samme måde med sproget, for selv om svensk og dansk er meget sammenlignelige, volder det problemer for Trenskows holdkammerater at forstå ham, så han har slået over i engelsk.
– Der er faktisk en sprogbarriere, og jeg troede, vi ville forstå hinanden bedre, fordi vi har en dansk træner, men han kan svensk med dansk accent, så det bliver nemt at forstå. Det er svært at forklare, jeg har prøvet at snakke dansk, men de mener, at vi snakker med en kartoffel i munden, så jeg må bare snakke engelsk. Det gode er, at jeg forstår dem, men det er sværere, når jeg selv skal snakke.
Han lader også bare støvlerne tale sit eget sprog.
Afsløring: Brøndby sender Kvist på prøvetræning
Sådan blev han Superligaens konge
– Brøndby har påført sig selv ‘et ufatteligt kaos’
Skræmt af Patrick Dorgu-pris
Han var til jobsamtale i Brøndby IF
Legende er åben for job i dansk klub
Afsløring: Han er favorit som Brøndby-træner
Skidt Mads Hermansen-nyt
AGF-legende i chok over ‘CV’-ansættelse
FCK får svært ved at komme af med German Onugkha
– Han bliver den dyreste dansker nogensinde i 2025
Afsløring: Hobro sælger Mathias Kristensen
Drømmemelding for Brøndby
FCK-talent forhandler med dansk klub
Her er Riza Durmisis nye klub
Silkeborg har islandsk stortalent på blokken
Bekræfter: Vil købe Randers-spiller
Vild drøm: ‘Hvorfor skulle FCK ikke gå efter ham?’
‘Én ting kan jeg i hvert fald love Brøndbys fans’
Jubler over “CV”: En kæmpe kapacitet
– Hold dig fra det, Oliver Sonne!
FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’
Afsløring: FC Nordsjælland køber Tobias Salquist
Kæmpeklub tilbyder Mohamed Salah monsterløn
Opfordring til Superliga-klub: Hent en angriber!
Eftertragtet: Dansk topscorer har afvist tilbud
FC Nordsjælland bekræfter stor transfer
Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud
Monstersalg: FCK-boss blæst bagover
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025
Dagens Spilforslag: Real Madrid i målhumør
Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd
Husker du? PC foreslog CV til AGF
Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper
Peter Schmeichel gik amok
Vilde Jens Stage: ‘Ligaens største overraskelse’
Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga
Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger
Transfer Talk: Nul dialog mellem Brøndby og Alves
Far lønforhandlede med søn
Benhård dom over AGF-lejesvend: Sæsonens skuffelse
Chokskifte? De kigger på Jack Grealish
To danskere på sjældent besøg i FC Barcelona
Brøndby-boss: Derfor valgte vi Benjamin Schmedes
Vil købe Randers-spiller: Forhandler om løn
Disse danske landsholdsspillere kan blive solgt
Storspillende dansker har Messi-drøm
Ville til FCK – nu skal han væk fra storklub
Eksperter i chok: FCK køber én til denne position
Hård kritik af Rasmus Højlund
Legende til Manchester United: Hent denne stjerne