Dansk keeper i kriseramte AIK: Jeg kan gøre det bedre
Foto: Getty Images
Skandinavien

Dansk keeper i kriseramte AIK: Jeg kan gøre det bedre

Jakob Haugaard har indkasseret en masse mål for kriseramte AIK, og han erkender, at han kan gøre det bedre.

Jakob Haugaard skiftede i foråret til AIK, og danskeren har fået en turbulent start i den svenske klub.

Først satte coronakrisen fodbold på pause i størstedelen af verden, og efterfølgende har Jakob Haugaard og holdkammeraterne fået en katastrofal start på sæsonen. Efter 14 spillerunder nærmer AIK sig nedrykningspladserne i Allsvenskan, og de har blot vundet én af deres seneste 11 kampe.

Især har de haft problemer med at lukke af for modstanderne, og Haugaard har måttet hive bolden ud af mål 19 gange på 11 kampe.

Læs også:Dansk keeper får ny træner i AIK

- Jeg kan altid gøre tingene bedre. Jeg føler, at jeg gør alt, hvad jeg kan, men jeg har selvfølgelig indkasseret flere mål, end jeg havde håbet på før sæsonen. På samme tid er fodbold en holdsport. Så det er lidt, som når det kun er angribernes skyld, hvis vi scorer for få mål, og så er det det samme, når det handler om målmanden. Jeg har ikke været utrolig god eller utrolig dårlig.

- Men der er potentiale for forbedring, og jeg er temmelig sikker på, at vi alle vil se bedre ud, når resultaterne kommer. Nogle gange er følelsen, at alle var virkelig dårlige, hvis vi tabte, og det er det samme, når vi vinder, siger Jakob Haugaard til Fotbolldirekt.

Til trods for at AIK nærmer sig nedrykningspladserne i Allsvenskan, er den 28-årige dansker ikke bekymret for, hvor det kan ende.

Læs også:Agent om transfermarkedet: Det har ændret sig betragteligt

- Jeg er ikke bekymret. Vi skal tænke kortsigtet og tage en kamp ad gangen og at kæmpe os forbi holdet, der er over os i tabellen og så tage de næste hold. Jeg ser ikke på, hvor vi måske "burde" eller ønskede at være før sæsonen, hvilket er top-tre som titelbejlere. Vi er meget skuffede over sæsonen, men indtil videre er vi kun halvvejs. Vi må se på, hvad vi kan gøre i fremtiden, og først og fremmest er det at tage tre point mod Östersund (torsdag aften, red.), siger han.

Jakob Haugaard har en fortid i FC Midtjylland og engelske Stoke City. 

Læs også:Svensk topklub: Flere kan have fået coronavirus