De buldrer bare derudaf, norske Bodø/Glimt.
Søndag aften hentede de deres 17. sejre i denne sæsons Eliteserien efter blot 19 spillerunder, og det kan de i høj grad takke deres danske duo for. Kasper Junker og Philip Zinckernagel stod nemlig for scoringer i 2-0-sejren over Vålrenga.
De startede begge inde i kampen, og efter 19 minutter scorede Kasper Junker kampens første mål.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Milan vil have spiller fra Bodø/Glimt
Bodø/Glimt-stjernen Jens Petter Hauge driblede til baglinjen, hvorfra han sendte et fladt indlæg ind i feltet, og det kom fik Junker sendt sikkert i mål med en lang tå. Det var den tidligere Superliga-angribers 13. sæsonmål.
Knap tye minutter kom Philip Zinckernagel også på måltavlen med et hovedstød fra tæt hold.
I anden halvleg havde Jens Petter Hauge chancen for at øge Bodø/Glimts føring på et straffespark, men han misbrugte forsøget, som Vålerengas keeper kunne redde uden de store problemer.
Læs også:Dansker-hold centimeter fra sensationen: Mere stolt end skuffet
Efterfølgende blev Bodø/Glimt også reduceret til ti mand, da forsvarsspilleren Marius Lode blev udvist, men det fik ikke indflydelse på kampens udfald. Der blev nemlig ikke scoret mere, og den nordnorske klub vandt 2-0.
Bodø/Glimt fortsætter dermed deres march mod guldet, og de er 18 point foran Rosenborg på andenpladsen efter 19 runder.
Læs også:Kasper Junker scorer forgæves mod Simon Kjær og co.