Video : Tipsbladet
Skandinavien

Bodø-dansker: En drøm at komme til en større liga

Philip Zinckernagel vælter sig i succes i Bodø/Glimt, men danskeren drømmer også om at tage næste skridt.

Philip Zinckernagel er flyvende for Bodø/Glimt, og klubben fører den bedste, norske række suverænt. Men over for B.T. giver Zinckernagel nu udtryk for, at han også drømmer om at komme videre til en større liga.

Med sine imponerende 11 scoringer og 15 oplæg i sæsonens første 16 kampe kan klubben i høj grad takke Zinckernagel for, at der efter blot 16 Eliteserie-kampe er blevet skabt et forspring på hele ti point til Molde på andenpladsen.

Læs også:Zinckernagel bombede videre i ny Bodø/Glimt-sejr

Molde har sågar en kamp i hånden, hvorfor det unægteligt ligner, at Bodø/Glimt styrer mod det norske mesterskab.

Det drømmer Zinckernagel nu om at være med til at sikre - men hvad der efterfølgende skal ske, ved den tidligere SønderjyskE-spiller ikke. Han drømmer til gengæld om at komme til en større liga.

Læs også:Tidligere superligaspillere går målamok i Norge

- Det er selvfølgelig en drøm at komme til en større liga, men vi må se, hvad der sker. Nu spiller jeg sæsonen færdig i Bodø, og det kaster forhåbentlig en guldmedalje og noget mere europæisk af sig, udtaler han til B.T.

Ifølge B.T. er der interesse i Zinckernagel, hvis kontrakt med Bodø/Glimt udløber ved årsskiftet, fra klubber både i og omkring Skandinavien.

Læs også:Norsk dansker-klub kan trække Milan: Håber på et hold vi kan slå

Læs også:Tidligere FCK-stopper om skifte: Ståle forstod at det var tid

Læs også:Danskerklub kan møde Zlatan og AC Milan