Andreas Granqvist raser mod modstander efter Helsingborg-nederlag
Foto: Getty Images
Skandinavien

Andreas Granqvist raser mod modstander efter Helsingborg-nederlag

Andreas Granqvist er sur på spillerne i Sirius, som han mener optrådte hoverende efter sejren over Helsingborgs IF i Allsvenskan mandag aften.

Helsingborgs IF har fået en skrækkelig start på sæsonen, og efter 16 kampe er danskerklubben på sidstepladsen i Allsvenskan. Mandag tabte Helsingborg 1-2 på hjemmebane til Sirius.

Og det faldt ikke i god jord hos den svenske stjernespiller Andreas Granqvist, der er skadet i øjeblikket og derfor ikke kan spille kampe. Han mener, at Sirius-spillerne optrådte usportsligt i minutterne efter 2-1-sejren.

Læs også:Leder: I en kriseramt Superliga kommer salg før køb

- I kan gå ind i omklædningsrummet og fejre sejren, forbandede klovne. Rydström (Henrik, Sirius' cheftræner, red.) kom nu, for fanden. I kan vel juble inde i omklædningsrummet. Det er fair nok, at I vinder, men i kan vel gå i omklædningen og fejre sejren, lød det fra Andreas Granqvist ifølge Expressen.

IK Sirius-spilleren Alex Björnström kan delvist godt forstå den svenske landsholdslegende.

Læs også:Flere Superliga-spillere er med for FC Midtjylland i Youth League

- Jeg kan godt se, at det måske virker provokerende, når man taber en kamp så sent (Sirius scorede sejrsmålet i 89. minut, red.). Men det er svært at holde følelserne tilbage. Vi havde vanskeligt ved at komme ind i omklædningsrummet, og så endte det med, at vi ikke kunne holde os tilbage. Det er sådan noget, der sker. Da Sverige vandt til VM, kan jeg forestille mig, der skete noget lignende, siger han.

Fotbollskanalen har tirsdag været i kontakt med Andreas Granqvist, der ikke har yderligere kommentarer. Han fastslår, at der er "no hard feelings" mellem ham og Henrik Rydström.  

Næste opgave for kriseramte Helsingborgs IF er mod AIK, der også har fået en dårlig start på sæsonen. I det opgør kan AIK give debut til Sotirios Papagiannopoulos, som klubben har købt af FC København. 

Læs også:Jores Okore forlænger kontrakten med AaB

Læs også:AaB-keeper er med i svensk bruttotrup før storkampe

Læs også:Lyngby-folk tvivlede på Poulsen: Er det nu det rigtige Yussuf?