Video : Tipsbladet
Skandinavien

Anders Lindegaard bliver i traditionsklub trods nedrykning

Den tidligere landsholdskeeper bliver i svenske Helsingborgs IF.

Helsingborgs IF rykkede i 2020 ud af den bedste svenske række, Allsvenskan, men det får ikke betydning for danske Anders Lindegaards fremtid i klubben.

Den tidligere landsholdsmålmand slår fast over for Helsingsborgs Dagblad, at han har i sinde at følge med klubben ned i den næstbedste række og færdiggøre sin kontrakt, som udløber om knap et år.

Læs også:Endnu et tilbageslag for Anders Lindegaard

- Jeg er nødt til at tage min del af ansvaret, og det er at bringe Helsingborgs IF op til Allsvenskan igen, siger Anders Lindegaard til Helsingborgs Dagblad og fortsætter:

- Jeg ser ingen grund til ikke at blive. Jeg har ikke tænkt på ikke at blive.

Læs også:Lindegaard tæt på comeback: Det går bedre og bedre

I sidste sæson spillede den 36-årige keeper blot 11 kampe for Helsingborgs IF, hvor han faktisk nåede at komme på måltavlen i et remis mod Falkenberg. 

Anders Lindegaard har spillet i den svenske klub, der har vundet syv svenske mesterskaber, siden 2019. Tidligere har han optrådt for OB, Aalesunds FK, Manchester United, West Bromwich, Preston North End og Burnley.

Helsingborgs IF har ikke andre danskere på holdkortet, men de tidligere Superliga-spillere Brandur Hendriksson Olsen og Rasmus Jönsson spiller begge i klubben.