Tidligere på søndagen kom det frem, at den amerikanske klub Charlotte FC havde lagt et bud på den danske midtbanespiller Albert Grønbæk på omkring 65 millioner kroner.
Det lader dog til, at hans klub Bodø/Glimt har tænkt sig at afvise det bud. Det skriver norske Nettavisen.
Når de spiller så højt spil, så skyldes det ifølge avisen, at de forventer, at Charlotte kommer med et tredje og forbedret bud på danskeren, som de efter sigende skulle være yderst interesseret i at hente.
Desuden skulle Grønbæk ikke selv være afvisende overfor at skulle tage et skifte til USA, men han er dog også bevidst om, at der er andre store klubber rundt om i Europa, der er interesseret i ham.
Her er der tidligere blevet nævnt hold som Napoli, Galatasaray og Leicester.
Men den lønpakke, som skulle være på vej i Charlotte er tilsyneladende meget medvirkende til, at det er noget, som Albert Grønbæk selv kan se sig i.
Grønbæk skiftede tilbage i 2022 fra AGF til Bodø/Glimt for omkring 25 millioner kroner.
Prisen på Grønbæk, som skulle være afvist, ville være et rekordsalg for nordmændene. Læs mere om det her.