Video : Tipsbladet
Skandinavien

Afsløring: Paul Ngongo er solgt til Aalesund

Kolding IF laver for dem et stort salg ved at sende Paul Ngongo til Aalesund for tre millioner kroner. Angriberen har underskrevet en kontrakt til udgangen af 2027. Det kan Tipsbladet afsløre.

Kolding IFs stjerneangriber Paul Ngongo er solgt til Aalesund. 

Tipsbladet kan afsløre, at angriberen har skrevet under på en kontrakt til udgangen af 2027 med den ambtiøse klub i den næstbedste række i Norge.

En klub, der har som det helt store mål at rykke hurtigt op i Eliteserien, og det skal den danske angriber Paul Ngongo være en stor grundsten i. 

Derfor har man også lagt et bud, hvad der vil være et kæmpe salg for Kolding IF, da nordmændene har købt danskeren for 400.000 euro, tre millioner kroner. 

I Aalesund skal Paul Ngongo trænes under den kendte cheftræner Kjetil Rekdal. 

Dermed skal Kolding IF finde en ny anfører og en ny målscorer, for Paul Ngongo har været en notorisk målscorer for dem med 27 mål og ni assister i 87 kampe på tre år.

I denne sæson har han lavet seks mål i otte kampe.  

Nu rejser han videre og tager et skridt fremad i Aalesund. 

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.