For knap to og et halvt år siden takkede Joel Andersson af BK Häcken for at skifte til FC Midtjylland, og nu forlader hans tvillingebror, Adam, også den svenske klub til fordel for et udlandsophold.
Adam Andersson skifter således til Rosenborg BK, oplyser den norske topklub på sin hjemmeside.
Læs også:Medie: Superliga-klub vil købe utilfreds norsk forsvarsspiller
Den 24-årige svensker, der lige som tvillingebror Joel Andersson spiller back, har fået en fireårig kontrakt, der binder ham til Rosenborg BK til og med 2024. Han kommer til klubben på en fri transfer.
Og Adam Andersson er ikke tvivl om, hvad han vil i det norske.
Læs også:Overhalet af dansker: Mangeårig Rosenborg-profil kan skifte
- Det er for at vinde. Der er intet andet, siger Adam Andersson til Rosenborgs hjemmeside og tilføjer, at han glæder sig til at spille i en klub med titelambitioner:
- Det er noget, jeg har savnet i mine tidligere klubber. Jeg ser det som en ekstra motivation.
I Rosenborg får han den tidligere danske landstræner Åge Hareide som cheftræner, mens han også bliver holdkammerat med den danske U21-landsholdsspiller Carlo Holse.