Juventus har i den sidste del af transfervinduet fået sendt den tyske midtbanespiller Sami Khedira videre til Hertha Berlin, hvor han skifter på en fri transfer. Alligevel kommer Torino-klubben nok til at kunne aflæse spillerskiftet i regnskabet.
Ifølge det italienske medie Calcio e Finanza kommer Juventus til at spare 35 millioner kroner i løn.
Læs også:Officielt: Liverpool henter endnu en forsvarsspiller
Dog har klubben været nødt til at betale en klar kompensation til tyskeren, så det ender med et tab på 300.000 kroner.
Det har i denne sæson ikke blevet til en eneste officiel kamp for Juve-mandskabet, og derfor har det været oplagt, at den 33-årige spiller skulle videre. Og med et halvt år tilbage af kontrakten kunne man have ventet til sommer, men det blev altså allerede nu, hvor klubben altså kommer til at spare en del af lønkronerne.
Læs også:Sami Khedira skifter Juventus ud med Bundesliga-klub
Til trods for den begrænsede spilletid, så forlyder det dog alligevel, at Khedira og den nye Juve-træner Andrea Pirlo er på god fod med hinanden, og tyskeren når præcis at have været i den italienske mesterklub i fem år.
Tilbage i januar 2015 ankom han selv på en fri transfer, hvor Juventus dog betalte omkring 10 millioner kroner i sign-on-bonusser for at få fat i spilleren.
Sami Khedira tager en række mesterskaber med sig til den tyske hovedstadsklub, ligesom han har VM i 2014 som en del af sine meritter.
Læs også:Avis: Brøndby-anfører har frikøbsklausul i sin kontrakt
Læs også:Eriksens afgørende dag: Det taler for et skifte
Læs også:Træner i danskerklub er ked af, at han gjorde stjerne sur med udskiftning