Selvom det endnu ikke er blevet bekræftet endnu af PSG selv, så ligner det efterhånden meget, at klubbens cheftræner Thomas Tuchel er fortid. I stedet lader det til, at Mauricio Pochettino skal ind på posten.
Det har fået rygterne om et skifte for Christian Eriksen til at få fuld fart. Det skyldes, at Eriksen og Pochettino opnåede flotte resultater sammen i deres fælles fortid i engelske Tottenham.
Læs også:Inter vil sælge Eriksen: Conte afviser at stå bag
Spørgsmålet har bare været, hvordan Eriksen skulle blive solgt til PSG. Særligt da prisen for Eriksen givetvis ikke kommer under det, som Inter betalte for ham for snart et år siden. Det var angiveligt på omkring 150 millioner kroner.
Derfor kan en byttehandel i stedet komme på tale. Det melder den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
Læs også:Eriksen på vej mod kæmpe skifte: Genforening med succes-manager?
Her bliver det omtalt som en perfekt løsning for både Eriksen og Inter-træner Antonio Conte, som eftersigende skulle være meget begejstret for PSG-argentineren Leandro Paredes, som ligeledes ser ud til at være svær at få solgt på almindelig vis.
På det seneste har Inter-sportsdirektør Beppe Marotta da også udtalt, at Eriksen er sat til salg, og det er da heller ikke blevet til den succes, som man nok havde håbet på, da danskeren ankom i slutningen af januar 2020.
Christian Eriksen var ikke med i Inters sidste kamp i 2020, da han havde fået lov til at tage hjem til Danmark for at blive far for anden gang. Nu er det interessant, hvem han spiller sin næste kamp for, da transfervinduet åbner om få dage.
Læs også:Inter stryger til tops uden uønsket Eriksen i truppen
Læs også:Inter bekræfter: Christian Eriksen skal væk
Læs også:Eriksen ikke med for Inter i aften: Er rejst til Danmark