Den tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi skiftede til den italienske hovedstadsklub Lazio for et års tid siden, og det ser allerede nu ud til, at backen er godt på vej videre. Senest ser det ud til, at tyrkiske Besiktas er et bud på en ny klub.
Det skriver den italienske sportsavis Corriere dello Sport.
her forlyder det, at den tyrkiske klub allerede er i fuld gang med forhandlingerne for at få ham væk fra Stadio Olimpico, men de to parter kan tilsyneladende slet ikke blive enige om prisen på ham.
Det indledende bud på Durmisi skulle have været på omkring 11 millioner kroner, mens Lazio kræver knap 40 millioner for ham. Dog forlyder det, at de to arbejder godt mod en løsning, hvor de kan mødes på midten.
I øjeblikket er de nået dertil, hvor Besiktas vil give 18 millioner kroner, mens Lazio har sat prisen ned til 30 millioner kroner.
Tidligere på sommeren har Riza Durmisi også været sat i forbindelse med den sydfranske klub Olympique Marseille, men deres interesse har tilsyneladende forduftet siden.