Cristiano Ronaldo kunne efter den italienske Super Cup lade sig hylde som den mest scorende fodboldspiller gennem tiderne.
Men nu har det tjekkiske fodboldforbunds udgave af Detektor kigget lidt nærmere på rekorden. Efter en ihærdig research i 'avancerede fodbolddatabaser' har de fundet frem til, at Ronaldo alligevel ikke har overgået den legendariske tjekke Josef Bican.
De har nemlig opdaget, at de mål som Bican scorede i Tjekkiets næstbedste række i 1952 for Hradec Kralove ikke er talt med i de officielle statistikker. Her lavede Bican 53 mål, og dermed mener forbundet altså fortsat, at rekorden tilhører en tjekke.
Samtidig har de dobbelttjekket alle de registrerde mål, så Bicans total i alt lyder på 821 mål i officielle kampe. Cristiano Ronaldo har scoret 760.
The best goalscorer in football history?
The History and Statistics committee of the Czech FA counted all the goals scored by the legendary Josef Bican and we can declare he scored 821 goals in official matches.
Jaroslav Kolář, the Head of the committee shares more details. pic.twitter.com/eYqTcGJf1p
— Czech Football Team (@ceskarepre_eng) January 21, 2021
Spørgsmålet er nu bare, om Portugals fodboldforbund også sætter sig ned med kuglerammen.
Sidste år opstod der også ballade i forbindelse med en anden målrekord, da Lionel Messi angiveligt havde snuppet rekorden for flest scorede mål på ét hold fra Pelé. Herefter gik Pelés tidligere klub Santos også i rette med fodboldverdenen.