Før coronavirus satte Serie A på pause, var der udsigt til en intens slutspurt om førstepladen mellem Juventus og Lazio i toppen af rækken.
Juventus har vundet Serie A de seneste otte år, mens Lazio har været en fast bestanddel af top ti. Hovedstadsklubben har dog ikke været en mesterskabsbejler før i år, men det må de siges at være i år.
Læs også:Lækket dokument: Ingen fans på stadion i Italien før 2021
Efter 26 runder er Juventus på førstepladsen i Serie A, mens Lazio kun er et point efter. Og det skyldes i høj grad cheftræner Simone Inzaghi, mener klubbens tidligere forsvarsstjerne Jaap Stam.
- Det overrasker mig ikke. De har arbejdet godt i årevis og kan vinde Scudettoen, siger Jaap Stam ifølge Football Italia og fortsætter:
Læs også:Leipzig-træner om dansk landsholdsspiller: Han må bide det i sig
- Inzaghi har til gengæld imponeret mig. Alle præsterer godt under ham og på alle positioner. Han er en taktiker med en fantastisk spillestil og karakter. Når holdet gør det godt, er det takket være ham.
Lazio har vundet to mesterskaber i klubbens historie, og det seneste blev vundet med Sven-Göran Eriksson som manager i 2000. De har imidlertid vundet Coppa Italia flere gang i de seneste år, og de vandt den så sent som sidste sæson.
Læs også:Eftertragtet Lazio-profil vil forlænge sin kontrakt