Det endte yderst dramatisk, da Lecce og Cagliari mødtes i Serie A mandag eftermiddag.
Knap ti minutter før tid reducerede Lecce til 1-2 på et straffespark, hvorefter den tidligere Cagliaris svenske keeper Robin Olsen i frustration sparkede bolden langt ud på tribunerne og kom i infight med Lecces Gianluca Lapadula. Det resulterede i et rødt kort til begge spillere, og efterfølgende undskylder Robin Olsen for sin opførsel.
Det gør den tidligere FC Købenahvn-keeper i et opslag på det sociale medie Instagram.
- Uheldig afslutning på kampen, som jeg selvfølgelig undskylder for overfor mine holdkammerater, mine trænere og vores fans! Jeg ønskede aldrig at forlade dem i denne kamp. Vi var tæt på tre point efter en god holdindsats… Nye kampe venter, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at støtte mit hold som altid, skriver Robin Olsen.
Efter Robin Olsens udvisning fik Lecce også udlignet i overtiden.
Robin Olsen kan også se frem til en privat alvorssnak med cheftræner Rolando Maran. Det fortæller cheftræneren efter kampen ifølge Football Italia.
Læs også:For fjerde år i træk: Robin Olsen vinder svensk pris foran FCK-målmand
- Sådanne ting bliver naturligvis ikke drøftet her. Jeg vil tale med ham privat. Han (Olsen, red.) er en seriøs person, der altid er engageret, og måske blev han provokeret lidt. Det sker under kampe. Fra det, jeg så, var de lige gode om det, siger Maran.
I denne sæson er Robin Olsen udlejet til Cagliari fra Roma.