Imponerer voldsomt i Serie A - dansk landsholdskæmpe er helt i top
Foto: Getty Images
Serie A

Imponerer voldsomt i Serie A - dansk landsholdskæmpe er helt i top

Den danske landsholdsanfører har imponeret med virkelig flotte præstationer for topholdet AC Milan.

AC Milan har ikke vundet det italienske mesterskab siden 2010/11-sæsonen, men i øjeblikket er den ikoniske italienske klub på toppen i Serie A efter otte spillerunder. Og det er de med en dansk forsvarsgeneral.

Landsholdsanfører Simon Kjær har været styrmanden i Rossoneris forsvar i denne Serie A-sæson, hvor de blot har indkasseret otte mål på otte kampe, og han har været en af ligaens bedste forsvarsspillere i denne sæson. 

I alle otte kampe er danskeren startet inde, og han har i flere statistikker været helt i top i den italienske liga i efteråret - blandt andet har kun to spillere flere clearinger end danskeren.

Men i mange andre statistikker - heriblandt pasningsspillet - imponerer Simon Kjær også. Det fremgår af nedenstående tabel, der består af tal leveret fra spilxperten.com.


Simon Kjær
Kategori
Antal (Rangering i Serie A)
Spillede kampe 8
Minutter spillet 702
Tacklinger 13 (39)
Opsnappede bolde 12 (36)
Blokeringer 7 (3)
Clearinger 33 (3)
Clearinger med hovedet 17 (2)
Aflveringer 424 (12)
Afleveringsprocent 83,96 (132)
Erobringer 40 (61)
Dueller vundet 33 (63)
Hovedstødsdueller vundet 18 (17)

Simon Kjær, 31 år, og holdkammeraterne skal i weekenden møde Fiorentina.