Patrick Dorgu er en populær mand på det italienske marked og mangler bestemt ikke tilbud på hånden.
Lazio, AC Milan og Juventus er blot nogle af de klubber, som skulle være ude med snøren efter den 19-årige dansker, og nu melder endnu en italiensk gigant sig ind i billedet.
Ifølge Bianconera News har AS Roma nu også meldt sig ind i billedet, da klubben står til at miste Leonardo Spinazzola til sommer, hvor hans kontrakt udløber.
Det er dog ikke kun klubber i støvlelandet, der har fået øje på Patrick Dorgu. Det samme har Atletico Madrid, der ifølge den spanske avis Marca er jagtet af Diego Simeone, der skulle være stor fan af danskeren.
Madrid-klubben står da også til at miste Mario Hermoso, og Simeone har tidligere vist, at han har en speciel kærlighed for spillere fra Serie A ved køb af blandt andre Rodrigo De Paul, Alvaro Morata og Stefan Savic, der alle er blevet hentet ind af Diego Simeone fra italienske klubber.
Danskerens nuværende arbejdsgiver Lecce kræver angiveligt 15 millioner Euro, svarende til 110 millioner kroner, for Patrick Dorgu.
Ifølge mediet Sportcafe er det dog Juventus, der er favoritter til at hente danskeren. De vurderer, at der er 40 % chance for, at han skifter til Juventus, mens det vurderes, at Atletico Madrid og AS Roma har henholdsvis 35- og 25 % chance for at lande danskeren til sommer.
Patrick Dorgu har dog ikke travlt med at komme væk fra Lecce, der har papir på ham helt frem til sommeren 2027.