I den seneste tid har rygterne svirret om forstærkninger til Inter, og en af dem har været Manchester United-anføreren Ashley Young. Det er nu en handel, der er faldet på plads.
Det melder Inter på klubbens officielle hjemmeside.
Læs også:Harry Maguire er ny anfører i United: Tror på at det bliver en succes
Aftalen er, at Young er kommet på en kontrakt frem til sommer, hvorefter der er en option på at forlænge aftalen med den 34-årige englænder for yderligere én sæson.
Ashley Young bliver desuden den tredje englænder i Inter, hvor han går i fodsporene på Gerry Hitchens og Paul Ince, hvoraf førstnævnte var i klubben i 60'erne, mens Ince kom til klubben i midten af 90'erne.
Læs også:Harry Maguire bliver ny anfører i Manchester United
Inter skulle desuden have andre spillere på vej, da både Olivier Giroud og Christian Eriksen bliver meldt på vej til Inter, som i denne sæson kæmper med om det italienske mesterskab i hård kamp med de nuværende mestre fra Juventus.
Young har i løbet af sin karriere spillet 39 landskampe med syv mål til følge.
Læs også:Medie: Inter har aftale på plads med Manchester United-kaptajn
Læs også:Tidligere Brøndby-spiller dumper prøvetræning i 3. Liga-klub