Det har været meget op og ned for Inter i denne sæson i Serie A. Lørdag var det dog klart med pil op, da Antonio Contes mandskab på udbane slog Sassuolo i flot stil. 0-3 sejren blev dog endnu en bet set med danske briller omkring Christian Eriksen.
Målkontoen blev åbnet allerede efter fire minutter. En fremlægning blev vippet videre til Lautaro Martinez, der alene igennem fangede Sassuolo-keeperen på mellemhånd. Efter et lop over målmanden gik tingene dog meget langsomt, og det lignede, at Martinez havde forspildt mulighed. Men køligt overblik lagde han den dog videre i feltet til Alexis Sanchez, der sikkert udnyttede den gyldne mulighed til 0-1.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Sassuolo fik bolden i nettet ti minutter senere, men desværre for værterne var det i egen ende. Et hjørnespark fra venstre siden sejlede igennem feltet og blev hamret tilbage på tværs, og tæt foran mål ramte kuglen Vlad Chiriches, der måtte se den stryge i eget net. 0-2 til Inter, og de cifre stod ved pausen.
I anden halvleg lukkede Roberto Gagliardini endegyldigt kampen med en halv time igen. En flad boldt fandt vej til ham fra højresiden, og efter et godt første touch på bolden bankede Roberto Gagliardini resolut til den og scorede på flotteste vis til 0-3.
Læs også:Italienske fans truer Eriksen og Co. med baseballbats
Christian Eriksen blev skiftet ind med fem minutter tilbage, og det var for sent til, at danskeren kunne ændre så meget på en kamp, der for Inters vedkomne bare skulle cruises hjem til sidst.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: PL-klub vil hente tre Spurs-spillere
Læs også:Transferguru om Eriksens fremtid: Jeg er 90 procent sikker
Læs også:Nærmest umulig situation: Målmand tror stadig på CL-avancement