Simon Kjær har spillet i AC Milan siden sommeren 2020, og han står noteret for over 100 kampe for klubben.
Men snart kan han have spillet sin sidste kamp for milaneserne.
Han står nemlig med kontraktudløb til sommer, og ifølge den italienske avis Correre della Sera bliver den kontrakt ikke forlænget.
Mediet skriver således, at cheftræner Stefano Piolo skal se sig om efter erstatninger for danskeren, der angiveligt ikke længere er at finde i AC Milan til sommer.
Ekspert Jonas Hebo Goldmann udtalte tidligere, at han sagtens kunne forestille sig interesse fra Saudi-Arabien og en klub i Superligaen.
- Simon Kjær har spillet i helt utroligt mange lande og store ligaer, så han er ret svær at spå om. Der vil helt sikkert være interesse fra Saudi-Arabien og andre italienske klubber, hvor han kunne gøre stor, stor nytte, siger den tidligere Arsenal-dansker til TV2 Sport og uddyber.
- Og så ville det undre mig, hvis FC Midtjylland ikke gav det et skud for at hente et af klubbens største talenter nogensinde hjem.
Simon Kjær gik fra ungdomsspiller til seniorspiller i FC Midtjylland, hvor han fik seniordebut tilbage i 2007.