Christian Gytkjær skiftede tidligere på sommeren polske Lech Poznan ud med den storsatsende klub Monza i den næstbedste række. Og han får selskab af en prominent spiller i Serie B-klubben.
Ifølge Gianluca Di Marzio er Monza nemlig blevet enige med Kevin-Prince Boateng, og ghaneseren ventes at skifte fra Fiorentina til Monza enten i dag eller i morgen.
Kevin-Prince Boateng er blevet 33 år og har været vidt omkring i de seneste sæsoner. I løbet af de seneste to sæsoner har han således spillet for Sassuolo, FC Barcelona, Fiorentina og Besiktas, og nu skal han altså forsøge at sikre Monza oprykning fra Serie B til Serie A.
Monza er ejet af Silvio Berlusconi, mens Adriano Galliani er klubbens bestyrelsesformand. Tidligere har de to haft samme roller i AC Milan, og herfra har de et særdeles godt kendskab til Kevin-Prince Boateng.Offensivspilleren spillede således for Rossoneri fra 2010 til 2013, hvor han nede at spille mere end 100 kampe.
Storsatsende Monza rykkede op i Serie B inden denne sæson og har foruden Christian Gytkjær også hentet den erfarne back Giulio Donati samt talenter fra Juventus, Inter og Parma. Nu tyder det på, at Boateng bliver det næste indkøb.