Joakim Mæhle skal efter sigende snart sige farvel til holdkammeraterne i Genk.
Den danske landsholdsback har i den seneste tid været rygtet heftigt til Atalanta, og nu melder Gianluca Di Marzio, at transferen er så godt som faldet endegyldigt på plads. Ifølge transfereksperten er de sidste detaljer faldet på plads mandag aften.
Læs også:- Han græder altid i den danske presse
Det er angiveligt nu kun underskriften, der mangler at ske, før Joakim Mæhle kan kalde sig Atalanta-spiller.
Ifølge Gianluca Di Marzio betaler Atalanta i omegnen af 10 millioner euro - altså 75 millioner danske kroner - for den 23-årige højre back.
Læs også:Salg af landsholdsback giver penge-regn over Superligaklub
Joakim Mæhle, der har en fortid i AaB, vil spille sin sidste kamp for Genk den 27. december mod Waasland-Beveren, hvorefter han vil sige farvel til holdkammeraterne og rejse til Bergamo for at tage hul på tiden hos Atalanta.
Atalanta har været et tophold i Serie A i de seneste år, hvor de er sluttet som nummer tre i to sæsoner i træk, og de ligger aktuelt nummer syv i rækken.
Læs også:Medier: Joakim Mæhle tæt på stort skifte
Læs også:Avis: Atalanta med stort millionbud på dansk landsholdsspiller
Læs også:Tvivler på køb af dansk landsholdsspiller: Han er for dyr