Video : Tipsbladet
Serie A

Medie: Inter-ejer i forhandlinger med mulige købere

Inter skal efter sigende være i forhandlinger med mulige investorer.

Christian Eriksens klub, Inter, kan muligvis få nye ejere.

Financial Times skriver, at den italienske storklubs nuværende ejer, det kinesiske konglomerat Suning Holdings Group, har indledt forhandlinger med flere forskellige parter om at sælge en del af eller hele klubben.

Læs også:Tror på Eriksen i ny rolle: Andrea Pirlo gjorde det med succes

Blandt de potentielle købere skal den engelske kapitalfond BC Partners være længst i forhandlingerne, men også svenske EQT og amerikanske Arctos Sports Partners er efter sigende interesserede.

Den svenske kapitalfond, EQT, vil imidlertid ikke kommentere på rygterne over for det svenske medie Fotbollskanalen.

Læs også:Juventus overlever nervepirrende pokaldrama

- Vi har ingen kommentarer angående rygter, lyder det kort fra svenskerne ifølge Fotbollskanalen.
 
For nylig kunne flere italienske aviser også skrive, at Inters kinesiske ejere havde givet Rotschild Bank tilladelse til at lede efter mulige investorer. Den historie blev imidlertid hurtigt skudt ned af klubben.

- I dag er der publiceret spekulationer om et muligt salg af Inter, og præsident Steven Zhang kan kategorisk afvise de spekulationer. Historien bygger på fejlagtige rapporteringer og er uden hold i virkeligheden, skrev Inter på sin hjemmeside dengang.

Inter er aktuelt nummer to i Serie A.

Læs også:Christian Eriksen prøvet i ny rolle: Håber, at det hjælper ham

Læs også:Christian Eriksen afprøvet i ny rolle i Inters pokalsejr

Læs også:Dagens Double: Fiorentina jagter cup-succes