Lukas Lerager blev i januars transfervindue udlejet fra Bordeaux til Genoa, og den danske landsholdsspiller landede i støvlelandet med en klar ambition om at gøre det godt nok til, at han ikke skal tilbage til Frankrig efter sæsonen.
Den mission er han nu i mål med, skriver Gianluca Di Marzio.
Ifølge mediet var en af betingelserne i lejeaftalen, at Genoa forpligtede sig til at købe Lukas Lerager fri af Bordeaux, hvis danskeren spillede minimum 50 procent af kampene i foråret, og det punkt rundede den tidligere Viborg-profil i weekenden mod Torino.
25-årige Lukas Lerager har spillet 11 kampe og scoret et enkelt mål for Genoa, der er nummer 15 i Serie A.