Medie: Dansk angriber fravælger hollændere - skifter til Serie B-klub
Foto: Getty Images
Serie A

Medie: Dansk angriber fravælger hollændere - skifter til Serie B-klub

Lecce sikrede sig lørdag Morten Hjulmand. Nu ligner det, at endnu en dansker skal til den næstbedste italienske række.

Schweiziske FC Lugano lejede i sommer Jens Odgaard i Sassuolo, men samarbejdet har ikke just været nogen succes. Odgaard har blot spillet 388 minutter og er endnu ikke kommet på måltavlen.

Der har derfor været arbejdet på at ændre danskerens situation, og forleden forlød det, at flere klubber arbejdede på at leje den tidligere Lyngby-spiller.

Læs også:Malmö udlejer midtbanespiller til Allsvenskan-konkurrent

Heriblandt var hollandske FC Utrecht samt Serie B-klubben SPAL, og Gianluca Di Marzio erfarer, at 21-årige Odgaard har besluttet sig for at skifte til klubben fra den næstbedste italienske række.

Og det giver rigtig god mening, for SPAL bekræftede fredag, at man har ophævet lejeaftalen med Inter-angriberen Sebastiano Esposito, der scorede blot en enkelt gang i 13 kampe for klubben.

Læs også:Underlig sag om Sørloth: Disciplinærproblemer og transferbud

Han skal i stedet tørne ud for Venezia.

SPAL og Sassuolo mødtes forleden i Coppa Italia, og Gianluca Di Marzio rapporterer, at Odgaard blev diskuteret i den forbindelse. Derfor forventes det, at skiftet er lige på trapperne.

Læs også:Sassuolo udlejer Jens Odgaard til schweizere

Læs også:Store nyheder fra Yussuf Poulsen og RB Leipzig

Læs også:Et år efter rekordsalg: Dansk teenager udvalgt til stor talentliste