Meget tyder på, at Andreas Skov Olsens dage i Bologna er ved at være talte. Vedvarende rygter sender ham i retning af FC København og specielt skotske Rangers.
En klub som tidligere har haft stolte danske traditioner. Ikke mindst Brian Laudrup, der blandt andet hjalp klubben til tre mesterskaber.
Den tidligere Champions League-vinder ser også Rangers og Andreas Skov Olsen som et rigtig godt match:
- Han er en spiller, der ligger på linjen og har masser af kreative styrker. Jeg tror, at han vil være vidunderlig at se i Giovanni van Bronckhorst system, siger Brian Laudrup i sin klumme ifølge footballscotland.co.uk.
Det er nogle af de kvaliteter, som Brian Laudrup mener, at han ikke udnytter i Bolognas nuværende system:
- Skov Olsen er tvunget til at spille som wing back. Han hverken assisterer eller scorer, hvilket han nærmest gør for sjov i den danske landsholdstrøje med seks mål i 15 landskampe.
Rangers er lige nu igang med at sælge Nathan Patterson, hvilket vil frigive midler til at hente den danske landsholdsspiller.