Den tidligere FC København-målmand Robin Olsen kom i den grad i fokus i mandagens opgør mellem Cagliari og Lecce. Efter at Lecces Gianluca Lapadula havde reduceret på et straffespark ti minutter før tid, lossede Olsen således bolden væk og kom i infight med Lecce-målscoreren.
Situationen resulterede i et rødt kort til begge spillere, men kun Robin Olsen burde blive udvist.
Læs også:Tidligere FCK-keeper undskylder efter dyr udvisning
Det mener Lecces klubpræsident, Saverio Sticchi Damiani, der anklager den svenske Cagliari-målmand for at filme.
- Jeg ærgrer mig meget. Vi skulle have spillet med to mænd i overtal - 11 mod ni, siger Lecce-præsidenten ifølge Football Italia og fortsætter:
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Silkeborgs sidste livline forsvandt
- Lecce måtte acceptere et rødt kort til Lapadula, der modtog tre slag fra modstandernes målmand (Robin Olsen, red.) uden at have gjort noget. Vi mister vores spiller til karantæne på grund af Olsens filmeri. Han stod bag noget utroligt skuespil.
Selvom Lecce blot var en mand i overtal i slutminutter, udlignede de i overtiden. De er akkurat over nedrykningsstregen, mens Cagliari er nummer fire i Serie A.