Da Juventus i mandags skillede Cagliari ad i 4-0-sejren, blev det blot til 7 minutter på banen for tyske Emre Can, og der begynder efterhånden at tegne sig et billede af manager Maurizio Sarris syn på midtbanespilleren.
Ydermere blev Can udeladt af Sarris trup til Champions League-gruppespillet og i den forbindelse antydede Can, at havde han vist det i forvejen, ville han have forladt klubben i sommers.
I løbet af denne sæson i Serie A har Can nemlig blot fået 281 minutter i alt - hvilket ikke kan være tilfredsstillende for en mand, der i sidste sæson startede inde i 20 kampe.
Can er også blevet kædet hæftigt i forbindelse med et skifte væk fra Den Gamle Dame, men tror man Juventus' direktor, Fabio Paratici, så skal Can ingen vejne.
- Jeg kan ligeledes ekskludere, at Can smutter. Han bliver helt sikkert hos os, fortæller Paratici ifølge Sky Sports.
- På et internationalt niveau er han en af de mest eftertragtede spillere, men jeg tror, at han kan blive vigtig for vores projekt, slutter han.