Midtbanespilleren Radja Nainggolan er torsdag blevet udlejet fra Inter til Cagliari for resten af den indeværende sæson, og selvom der i første omgang kun er tale om en lejeaftale, er det nok tvivlsomt, at belgieren kommer tilbage til Milano-klubben.
Selv lægger Radja Nainggolan i hvert fald ikke skjul på, at han ikke var glad i Inter.
Læs også:Inter udlejer Radja Nainggolan på ny
I løbet af efteråret fik han da også kun 45 minutters førsteholdsfodbold som indskifter for storklubben, og ved sin ankomst til Cagliari hævdede han ifølge Reuters, at han fik frataget glæden ved at spille fodbold i storklubben.
- Jeg er her, fordi jeg vil genfinde glæden ved at spille fodbold, som blev taget væk fra mig i denne første del af sæsonen.
Læs også:Situationen uændret for Lasse Schöne: Disse tre klubber vil have ham
- Jeg kan godt lide at spille fodbold, og det er det eneste, jeg vil. Men jeg er blevet kastet rundt på det seneste, lyder det fra Radja Nainggolan ifølge Reuters.
Det er ikke første gang, at Nainggolan skal tørne ud for Cagliari. I sidste sæson var han også udlejet til klubben, mens han fra 2010 til 2014 også var en af klubbens største profiler, inden han skiftede til Roma og siden Inter.
Den 32-årige midtbanekriger har kontraktudløb i Inter i sommeren 2022.
Danske Christian Eriksen ventes også at forlade Inter i januar, efter at han ikke har haft succes i klubben, som han kom til fra Tottenham for snart et år siden.
Læs også:Italiensk medie: Schöne spøger på Sardinien
Læs også:Eriksens træner taler lige ud af posen: Nogle spillere skal ud