Der venter med al sandsynlighed et skifte for Lasse Schöne denne vinter, efter den danske midtbanespiller er blevet frosset ud i Genoa.
Tidligere er det kommet frem, at begge parter arbejder på at finde en fornuftig løsning i januar. Og nu kan den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport fortælle, at Lasse Schöne skulle være et varmt navn i Cagliari.
Avisen fortæller dog samtidig, at klubbens sportsdirektør har Mehdi Bourabia øverst på ønskelisten.
Den 29-årige marokkaner fra Sassuolo spiller samme position som Lasse Schöne.
34-årige Lasse Schöne har kontrakt med Genoa frem til sommeren 2021. Han har været i klubben siden 2019 og var fast mand i sin første sæson. I denne sæson har han ikke været registreret i Genoas trup til Serie A.